Sygekasse sendes i dørken efter høje udgifter - resultaterne slår konsensus

Aktien falder knap fem procent.
Unitedhealth er USA's største sygekasse. | Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Unitedhealth er USA's største sygekasse. | Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

USA’s største sygekasse, Unitedhealth, bliver sendt til bunds i fredagens formarkedshandel, efter at selskabets regnskab for fjerde kvartal afslørede højere udgifter til behandling end ventet.

Det skaber bekymring hos investorerne, selv om både top- og bundlinjen ellers var bedre end ventet.

Den såkaldte medical-loss ratio, der måler, hvor meget af præmieindtægterne som bliver brugt på behandlinger, var således på 85 pct. i kvartalet, mens analytikerne blot havde regnet med 83,9 pct., viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

I fjerde kvartal sidste år slog omsætningen ellers konsensus ved at lande på 94,4 mia. dollar mod ventet 92,1 mia. dollar blandt analytikerne, og også den justerede indtjening per aktie slog markedets forventninger, da den landede på 6,16 dollar.

Analytikerne havde her regnet med 5,97 dollar.

Unitedhealth-aktien falder med 4,9 pct. til 513,15 dollar i fredagens formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også