Nordea skærer Sydbanks kursmål men ser fortsat potentiale

Anbefalingen fastholdes på ”Køb”. 
Sydbank får skåret kursmål ned. | Foto: Sydbank/pr
Sydbank får skåret kursmål ned. | Foto: Sydbank/pr
af marketwire

Kursmålet for aktien i Sydbank sænkes onsdag med 50 kr. til 440 kr. af Nordea, der dog fastholder anbefalingen ”køb”, som Nordea har haft siden marts 2022, hvor kursen var knap 213 kr.

Det fremgår af et notat fra Nordea.

Her konstaterer bankens aktieanalytiker, Anna Bjørn, at den største risiko for Sydbanks fremtidige indtjening ligger i reducerede gebyrindtægter fra handel med aktier som følge af de stigende renter, som sammen med højere inflation tillige kan øge Sydbanks tab på udlån.

På den positive side konstaterer Nordea, at lønsomheden i Sydbank er høj og ventes at ligge i niveauet 18-22 pct. over de kommende tre år. Det vil ifølge Nordea give plads til en solid tilbageførsel af kapital til investorerne på op til 40 pct. af markedsværdien over de kommende to og et halvt år.

Sydbank-aktien handles onsdag med et minus på 0,5 pct. til 285 kr, og det efterlader et potentiale på over 50 pct. i forhold til Nordeas reducerede kursmål.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også