Store amerikanske banker står over for større kapitalkrav i ny plan

På grund af en opdatering af, hvordan de amerikanske myndigheder ser på Basel III-reglerne, kan amerikanske banker komme til at stå over for øgede kapitalkrav.
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har været med til at lancere en plan, som skal skrue op for amerikanske bankers kapitalkrav. | Foto: Jason Reed
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har været med til at lancere en plan, som skal skrue op for amerikanske bankers kapitalkrav. | Foto: Jason Reed
AF MARKETWIRE

Store amerikanske banker skal polstre sig med endnu mere kapital. Det fremgår af en ny plan, rapporterer Bloomberg News, der betegner ændringerne i forhold til bankernes kapitalkrav som de mest omfattende i flere år.

Tiltagene er offentliggjort torsdag af myndighederne, heriblandt den amerikanske centralbank og det amerikanske finanstilsyn. 

Ifølge embedsmænd vil justeringerne øge kapitalkravet for de banker, der har over 100 mia. dollar i aktiver, med cirka 16 pct., skriver Bloomberg.

De største otte amerikanske banker kan endda se hen mod at skulle løfte deres kapital med cirka 19 pct.

Derimod slipper banker med aktiver for 100-250 mia. dollar med polstre sig med ekstra 5 pct. til imødegåelse af tab.

Ændringerne er knyttet til Basel III-reglerne.

For bankernes aktionærer kan reglerne betyde, at bankerne vil holde igen med udbyttet i de kommende år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også