Danica taber principiel sag om forsikringsdækning til kunde

Kunde havde klaget over pensionsselskabet forsikringsvilkår. 
Danica taber klagesag i Ankenævnet for Forsikring. | Foto: Mogens Flindt
Danica taber klagesag i Ankenævnet for Forsikring. | Foto: Mogens Flindt

Ankenævnet for Forsikring har i en principiel sag givet en kunde medhold i en klage mod Danica Pension. Det skriver Finans

Kunden skiftede i forbindelse med et nyt job fra pensionsselskabet Velliv til Danica, og fik i den forbindelse at vide, at hendes nuværende pensionsordning kunne overføres uden yderligere helbredsoplysninger. 

Pensionsselskabet ombestemte sig imidlertid og besluttede efterfølgende at forsikre kunden med et forbehold for rygskader gældende i syv år. Det fik kunden til at klage. I sagen har Danica forklaret sig med, at der er forskelle i kvaliteten på Danicas og Vellivs helbredsoplysninger, og at kunden ville blive stillet bedre end andre kunder, hvis hun fik en forsikring uden forbehold. 

Danica Pension erkender over for Finans, at selskabet har givet kunden fejlagtig rådgivning, og at det betyder, at selskabtes almindelig krav om helbredsoplysninger ikke gælder i denne sag. 

”Derfor rettede vi i sidste uge op over for kunden. Som man kan se af kendelsen, er der tale om en konkret sag, hvor kunden desværre har fået modsatrettede oplysninger fra os, og det rettede vi derfor op på, således at klausulen er slettet,” svarer skadedirektør i Danica Pension, Thomas Skrostrup, i en skriftlig kommentar til Finans.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også