Særligt én ting slår Eva Bjerrum, når hun i kraft af sin rolle som forsker og rådgiver har besøgt virksomheder efter coronapandemien. 

Kontorlandskaberne ligger langt mere øde hen, og de ansatte arbejder bag hver sin skærm med god afstand til deres nærmeste kollega.

Det skyldes naturligvis ikke sikkerhedsforanstaltninger, men at langt flere medarbejdere har fundet en fidus i at klare dagens dont på hjemmekontoret. 

Hjemmearbejdet er blevet en alvorlig konkurrent til arbejdspladsen i sådan en grad, at det skader den sociale sammenhængskraft, mener Eva Bjerrum, som er forsker ved Aarhus Universitets Alexandria Instititut, hvor hun bruger sin viden inden for organisationsanalyse og indretning af den fysiske arbejdsplads til at rådgive virksomheder.

”Derfor prøver dem, vi har arbejdet sammen med, at nytænke de fysiske arealer, så det igen bliver attraktivt at møde ind på arbejdspladsen,” fortæller hun. 

Store finansielle virksomheder som Danske Bank og AP Pension har forsøgt at imødekomme denne udfordring i forbindelse med opførelsen af deres nye milliarddyre domiciler. På forskellig vis forsøger de at gøre arbejdspladsen langt mere attraktiv, så fidussen i at trodse morgentrafikken og møde ind på arbejdspladsen trumfer glæderne ved at holde sig på hjemmekontoret.

FinansWatch har som afslutning i denne serie om fremtidens arbejdsplads bedt to arbejdslivsforskere give deres bud på, hvad der er virksomhedernes store udfordringer, hvad angår den fysiske arbejdsplads, og deres anbefalinger til at løse dem. 

De truede fællesskaber

Efter coronapandemien har lektor og arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet, Janne Gleerup, oplevet et lille opgør med den faste 37-timers hverdagsuge. 

Der bliver eksperimenteret med fire dages arbejdsuger, nye vagtsystemer eller en mere fleksibel indretning af arbejdspladsen. Det sker ikke kun fordi, medarbejderne efterspørger det, men også virksomheder oplevede under pandemien, at produktiviteten ikke faldt.

Men de nye eksperimenter er ikke helt uproblematiske, mener hun. 

”I arbejdsmiljøforskningen er vi særligt opmærksomme på bagsiden af det, vi kalder hyperfleksibilisering, og som i yderste forstand betyder, at man selv møder ind, som man vil. Det kan være utrolig attraktivt på et individuelt niveau, men ud fra et kollektivt perspektiv, kan det være problematisk.” 

”Hvis der sker en enorm individualisering af arbejdslivet, kan det gå udover sammenhængskraften i organisationen, hvilket både kan skade kvaliteten, medarbejdertrivslen og følelsen af, at man hører til i et meningsfuldt fællesskab,” siger hun. 

Eva Bjerrum mener også, at fællesskaberne på arbejdspladserne er kommet under pres. I grove træk ser hun, at mange virksomheder lægger op til, at arbejdspladsen er et sted, hvor man mødes og samarbejder, mens hjemmekontoret bliver et sted, hvor man kan fordybe sig. 

”Gør man det, er der rigtig mange, der ikke møder op. Det bliver samtidig en meget målrettet måde at arbejde på, hvor den uformelle dialog forsvinder. Det kommer ikke til at give det fællesskab og den dynamik, man gerne vil have på en arbejdsplads,” mener hun. 

De døde arbejdspladser

Både AP Pension og Danske Bank vil med sine nye hovedsæder skabe attraktive omgivelser, der inviterer medarbejderne til at søge væk fra hjemmekontoret. 

”Vi vil gerne skabe et hus, der summer af liv. Og vi vil gerne hylde dynamikkerne, og det vi har sammen,” fortalte kommerciel direktør i AP Pension, Janni Bové Schou, i et interview med FinansWatch.

Samtidig vil det ikke skorte på tilbud. Der vil være fitness-center, renseri, pakkecenter, en klinik hvor ansatte kan give blod og muligheder for sociale aktiviteter som vinterbadning og havkajak. 

Eva Bjerrum er flere gange stødt på de døde arbejdspladser.

”Vi har på det seneste interviewet unge mennesker, der har skiftet arbejde, fordi der ikke er nogle kolleger på deres arbejdsplads, og fordi der derfor ikke er noget fagligt eller socialt miljø. De ældre, selvkørende ansatte arbejder derhjemme,” siger hun. 

Derfor er det også en rigtig god idé dels at sætte fokus på initiativer, der kan styrke fællesskabet og lokke de ansatte tilbage til arbejdspladsen, mener Eva Bjerrum. 

”Mange arbejdspladser har virkelig svært ved at få medarbejderne tilbage, og dér handler det om at sparket gang i det faglige miljø og de sociale aktiviteter igen,” siger hun. 

Bliver svært at sætte grænser

Ambitionen med de mange sociale tilbud i AP Pensions nye hovedsæde er at få medarbejdernes arbejdsliv og privatliv til at hænge bedre sammen og skabe stærkere fællesskaber på tværs af organisationen. 

Ud fra en kynisk betragtning kunne det også handle om at skabe et incitament til at blive længere tid på arbejdspladsen. 

Janne Gleerup ser et positivt aspekt i, at virksomhederne prøver at undersøtte, at de ansattes arbejde og fritid hænger så smidigt sammen som muligt. Samtidig er der også ressourcehensyn, som er fornuftige. 

”Ulempen kan være, at arbejdet ad bagvejen sniger sig så meget ind på ens samlede liv, at det bliver svært at sætte grænser. Og man får en fornemmelse af, at arbejdet gennemtrænger hele tilværelsen. Mister man sit arbejde, kan det være svært at erstatte de relationer,” siger hun. 

Eva Bjerrum ser en lignende problematik. 

”Vi ved, at relationer betyder meget for folk, når det kommer til om, de trives på deres arbejdsplads. Men det betyder også meget, at du har et liv, at du får snakket med din familie, tager på fisketur. Det kan være svært, hvis du altid er på. Og det er i forvejen blevet sværere at styre ved de digitale værktøjer, vi har til rådighed,” siger hun. 

Man skal kunne lave det samme ude som hjemme

Eva Bjerrum og Janne Gleerups anbefalinger til virksomheder, der er ved at indrette nye arbejdspladser, er først og fremmest at fokusere på medarbejderinddragelse. 

”Ofte kommer inddragelsen for sent i spil. Men hvis man vil forankre forandringer i organisationskulturen, er det nødvendigt med tidlig inddragelse. Og det er vigtigt løbende at få genbesøgt de aftaler, man laver,” siger Janne Gleerup. 

Ifølge Eva Bjerrum går mange virksomheder galt i byen, når de indretter virksomheden som et sted, hvor det primært handler om at interagere. Der skal også være plads til at udføre de arbejdsopgaver, man ville med hjem for at lave på hjemmekontoret. 

Der skal ifølge hende både være rum til fordybelse, lokaler til virtuelle møder samt områder, hvor kolleger kan samarbejde. 

”Jeg rådgiver virksomhederne i, at det skal kunne det sammen at møde ind på arbejdspladsen som at arbejde derhjemme,” siger hun. 

AP Pension flytter ind i deres nye hovedsæde til næste år, mens Danske Bank flytter til Postbyen nær Københavns Hovedbanegård i begyndelsen af næste år.