Kinesiske bankaktier stiger efter sænkede indlånsrenter

En række større banker valgte i sidste uge at sænke indlånsrenten og fulgte dermed trop på flere mindre banker, der i april gjorde det samme.
Industrial and Commercial Bank of China er en af de kinesiske banker, som mandag har medvind på fondsbørsen. | Foto: Kim Kyung Hoon
Industrial and Commercial Bank of China er en af de kinesiske banker, som mandag har medvind på fondsbørsen. | Foto: Kim Kyung Hoon
af marketwire

De kinesiske bankaktier har mandag gevaldigt vind i sejlene. Det sker, efter at en lang række banker har sænket indlånsrenten.

Ifølge Bloomberg News ligger underindekset for finansaktierne i det store CSI 300-indeks nu i højeste niveau siden april 2022 og har efter fem dage med stigninger nu lagt knap 166 mia. dollar til markedsværdien.

En række større banker valgte i sidste uge at sænke indlånsrenten og fulgte dermed trop på flere mindre banker, der i april gjorde det samme.

Det kommer efter en lang periode med faldende marginer, hvor de kinesiske banker samtidig har været presset på indtjeningen, da myndighederne har presset på, for at bankerne skal yde billige lån til mindre virksomheder og boligkøbere, skriver Bloomberg.

Blandt de store banker stiger China Citic Bank 6 pct. på børsen i Hongkong, mens Bank of China går frem med 4 pct. Industrial and Commercial Bank of China stiger 4,7 pct., og Agricultural Bank of China stiger 2,8 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også