Investorer ser nu endnu lavere amerikansk nytårsrente

Der er forventninger om i markedet, at den amerikanske centralbank snart vil begynde at sætte renten ned efter beskedent renteløft onsdag.
Formand Jerome Powell og resten af den amerikanske centralbanks ledelse besluttede i går, onsdag, at hæve renten. | Foto: Anna Moneymaker
Formand Jerome Powell og resten af den amerikanske centralbanks ledelse besluttede i går, onsdag, at hæve renten. | Foto: Anna Moneymaker
AF MARKETWIRE

Investorer ser nu endnu lavere amerikansk nytårsrente

Efter en dueagtig renteforhøjelse fra den amerikanske centralbanks side onsdag, og fornyet bekymring for situationen i den regionale amerikanske banksektor, da det onsdag forlød, at Pacwest nu overvejer sine ”strategiske muligheder”, indregner investorerne nu endnu flere rentenedsættelser i den resterende del af 2023.

Handelen med rentefutures indikerer således onsdag, at fed funds-renten vil slutte året i 4,26 pct., hvilket skal sammenlignes med et bud på 4,41 pct. tirsdag.

Udviklingen er kommet i kølvandet af, at Federal Reserve onsdag hævede sin rente med 0,25 pct.point til 5,00-5,25 pct.

Federal Reservers stramning af renten var helt som ventet, men oven i hatten fjernede bankens ledelse tidligere formuleringer om, at yderligere forhøjelser vil være ”passende”.

”Ved fastlæggelsen af i hvilket omfang yderligere pengepolitisk opstramning vil være passende for over tid at bringe inflationen tilbage til 2,0 pct., vil komiteen tage hensyn til den kumulative stramning af pengepolitikken, de forsinkelser, hvormed pengepolitikken påvirker den økonomiske aktivitet og inflationen, og de økonomiske og finansielle udviklinger,” hed det i stedet i rentemeddelelsen.

Centralbankformand Jerome Powell vurderede på et efterfølgende pressemøde, at bankens forventninger til inflationen ikke understøtter, at den snart står på rentesænkninger.

”En beslutning om en pause blev ikke taget i dag,” sagde Jerome Powell.

”Vi i renteudvalget har den holdning, at inflationen vil komme ned. Ikke så hurtigt. Det vil tage noget tid. I den verden, hvis den prognose er korrekt, vil det formentlig ikke være passende at sænke renterne. Vi vil ikke skære renterne.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også