Finanssektor frygter dårlig kvalitet og ekstraregning ved at skære i uddannelser

Det vækker kritik fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening, at regeringen planlægger at skære i kandidatuddannelserne. 
Nadeem Farooq er undedirektør i FA. | Foto: Finanssektorens Arbejdsgiverforening / Pr
Nadeem Farooq er undedirektør i FA. | Foto: Finanssektorens Arbejdsgiverforening / Pr

Det vækker bekymring hos arbejdsgiverne i finanssektoren, at regeringen planlægger at skære en række samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser fra fem til fire år.

Medarbejdere med akademiske uddannelser løser mange opgave i finanssektoren, blandt andet inden for compliance-området, der dækker over en virksomheds overholdelse af lovgivningen. 

”Finanssektoren rekrutterer i stigende grad medarbejdere med videregående uddannelser. I dag har 6 ud af 10 ansatte i sektoren en videregående uddannelse på CV’et. Derfor er vi naturligvis stærkt bekymrede for, at kvaliteten i uddannelserne forringes som følge af reformen,” udtaler underdirektør i FA, Nadeem Farooq, i en pressemeddelelse. 

Han frygter, at regeringens planer kan få den konsekvens, at der opstår en kløft mellem virksomhedernes behov og de nyuddannedes kompetencer. Det kan betyde, at finanssektoren skal bruge flere penge på efteruddannelse. 

”Det afgørende er, at en reform af de videregående uddannelser som minimum tager udgangspunkt i, at kvaliteten skal fastholdes. Og at de samlede uddannelsesomkostninger for virksomhederne ikke øges. Det er de målsætninger, vi arbejder efter.” 

Regeringen har torsdag præsenteret sit udspil til en uddannelsesreform. Op imod halvdelen af pladserne på kandidatuddannelser skal fremover forkortes fra to år til et år og tre måneder. Det vides endnu ikke hvilke. 

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har sagt, at forslaget vil styrke de studerende.

”Det er en god idé for at sikre en meget stærkere kobling fra studielivet på universitetet og ud til det arbejdsliv, som venter bagefter. At man har en vekselvirkning imellem at studere, samtidig med at man har en jævnlig gang på en arbejdsplads,” har hun sagt til Ritzau. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også