Danske Banks aktie rammer højeste niveau i mere end fire år

Jyske Bank, Nordea og Danske Bank ligger i toppen af det ledende C25-indeks torsdag.
Danske Bank-aktien går den rette vej. | Foto: Jens Dresling
Danske Bank-aktien går den rette vej. | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Danske Bank har vind i sejlene på den danske børs i øjeblikket, og torsdag rammer aktien et niveau, der ikke er set højere siden oktober i 2018.

De gode takter de seneste måneder skyldes blandt andet, at man i efteråret kunne sætte et stort punktum i den estiske hvidvasksag.

Det vurderer Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.

”Når et selskab har en amerikansk retssag hængende over hovedet, er der mange investorer, som holder sig væk. Den forhindring blev fjernet,” skriver han i en kommentar.

Danske Bank har indgået forlig samt fået bøder svarende til lidt over 15 milliarder kroner i sagen.

Derudover er stigende renter også med til at løftende stemningen blandt bankinvestorer, lyder vurderingen.

”Ud over reduktionen af den finansielle risiko har de stigende renter også givet medvind til aktien og indtjeningen i 2022 - som det i øvrigt har været tilfældet med mange andre danske bankaktier.”

Ud over Danske Bank ligger også Jyske Bank og Nordea i toppen af det danske C25-indeks torsdag.

Indekset er sammensat af de 25 mest handlede danske aktier.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også