Mange tusinde boligejere med lån, der har en kort rentebinding kommer fra nytår til at opleve en højere rente. For de fleste vil stigningen være i omegnen af 2,4 procentpoint.

Det oplyser Realkredit Danmark og Arbejdernes Landsbank tirsdag, efter at der tirsdag er blevet fastsat ny rente for omkring 200.000 boligejeres lån.

Det er lån, hvor renten justeres hvert halve år efter det, der kaldes Cita-renten. De nye renter træder i kraft 1. januar.

Det kan være FlexKort-lån hos Realkredit Danmark eller F-Kort hos Totalkredit.

”Der er tale om et ganske markant rentehop. På de her produkter har vi ikke oplevet en så kraftig rentestigning i forhold til den seneste rentefastsættelse,” siger cheføkonom hos Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

”Men det følger også i kølvandet på usædvanlige tider på rentemarkeder.”

Cheføkonomen henviser til den seneste årrække, hvor der har været lave og til tider decideret negative renter. I 2022 har det dog ændret sig markant.

Lånene, der tirsdag har fået ny rente, bygger groft sagt på en obligation, hvor investoren indvilger i at lade renten bestemme af Cita-renten hver sjette måned og derudover få et fastsat rentetillæg.

Fordi rentillægget kan være forskelligt alt efter institut og lånetype, vil den endelige rente også være forskellige mellem de mange tusinde boligejere.

Ifølge Arbejdernes Landsbank vil de nye renter fra nytår i gennemsnit være 2,9 pct. Før nytår var det 0,5 pct.

Mens lånenes rente har været fast de seneste seks måneder, har resten af rentemarkedet oplevet rentestigning. De rentestigninger har altså ligget og ventet på at blive indhentet fra nytår.

For at få et lån, der bygger på en Cita-obligation, skal boligejerne være kreditgodkendt til at kunne betale af på et 30-årigt lån med fast rente.

Her vil der være tale om lån med en højere rente. Derfor vil der trods et hop i Cita-renten ikke umiddelbart være en oplagt fare for, at boligejernes økonomi kollapser.

Det vil dog formentlig lægge beslag på penge, som de pågældende boligejere ellers kunne have brugt på andre ting såsom deres privatforbrug.

I runde tal er der ifølge Jeppe Juul Borres beregninger tale om en stigning i ydelse på omkring 600 kroner om måneden per million kroner for lån med afdrag. For lån uden afdrag er der tale om en stigning på 1400 kroner per million.

”Når vi begynder at summe det sammen og gange det op, så taler vi altså om, at ydelsen samlet er steget med på den gode side af 300 mio. kr. hver måned,” siger han og ganger op med seks måneder:

”Det nærmer sig 2 mia. kr.. Trækker vi det væk fra sådan noget som privatforbruget, så er det noget, som kan mærkes i den brede økonomi i min optik.”

Både Jeppe Juul Borre og Christian Hilligsøe Heinig forventer, at der muligvis kan ligge endnu et - omend mindre - rentehop forude.

”De her låntagere vil formentlig komme til at opleve en højere rente næste gang, de skal have en rentefastsættelse på de her lån. Simpelthen fordi Nationalbanken endnu ikke er færdig med at sætte renten op,” siger Christian Hilligsøe Heinig.

De omkring 200.000 boliglån udgør omkring hver sjette boliglån i Danmark.