De fleste almindelige danskere har lagt mærke til det seneste år. Det er blevet dyrere at fylde bilen op med benzin, der skal punges ekstra ud for en liter mælk, og gasregningen er blevet markant højere.

Inflationen, som er et udtryk for udviklingen i priserne over tid, blev i juli opgjort til at være 8,7 procent ifølge Danmarks Statistik. Det er på niveau med den hidtidige top fra 1983 og 0,5 procentpoint højere end i juni.

Med andre ord er den meget, meget høj. Men der er muligvis godt nyt i vente.

I USA er inflationen allerede faldet - fra 9,1 procent i juni til 8,5 procent i juli - og prognoserne viser ifølge Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, at inflationen i Danmark snart vil toppe og derpå gå på retur.

”Hvis vi får ret i vores prognose, så topper inflationen her i sensommeren, og så vil den løbende aftage hen mod årsskiftet.”

”Og så i løbet af 2023 – gerne inden vi når sommeren – har vi igen en inflation, der ligger omkring to-tre procent, altså et mere normalt niveau,” siger han.

Usikker prognose

Dog er den danske prognose for billigere priser i den snarlige fremtid usikker. Inflationen, der blandt andet er løbet løbsk som følge af krigen i Ukraine, har før overrasket og er steget mere end forventeligt.

Tag eksempelvis basale nødvendigheder som fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, som er steget 14,6 procent på et år.

Samlet set er prisen på varer over en bred kam steget med 13,2 procent over det seneste år.

Der er forskellige beregninger af, hvad den stigende inflation koster en gennemsnitsfamilie, men sikkert er det, at der er tale om mange tusind kroner.

Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom hos PFA, har regnet på sagerne og sætter ekstraudgiften på 34.000 kroner.

Beregningerne tager udgangspunkt i en familie på fire, der bor i hus og har benzinbil og gasfyr.

”Det er næsten 3000 kroner mere, man skal betale om måneden for ting, man ikke rigtig kan undvære, uden at man får mere for det,” siger hun.

Det skaber problemer ude i de danske hjem.

”Nogle har et overskud at tære af - enten i form af ekstra luft i budgettet eller en opsparing.”

”For andre er det mere alvorligt, fordi de ikke har ret meget mere at gøre med. De skal foretage en benhård prioritering og må måske pille ferier ud af budgettet,” siger hun.

Kan forblive høj

Hendes råd er at kigge forbruget igennem og overveje, om noget kan undværes. Det kan være et fitnessabonnement eller en ændring af indkøbsvanerne.

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, siger, at de 8,7 procents inflation betyder, at en gennemsnitlig børnefamilie skal betale 5300 kroner mere for det månedlige forbrug end for et år siden.

”Selv hvis man tager højde for lønstigningerne i mellemtiden, er der tale om et fald i levestandarden på cirka 3200 kroner om måneden,” skriver han i en kommentar.

Tore Stramer vil ikke udelukke, at inflationen bliver på samme høje niveau i lang tid.

”Får vi nye stigninger i energipriser og råvarepriser, så kan vi ikke afvise, at inflationen bliver låst fast på nuværende høje niveau i en længere periode end forventet,” siger Tore Stramer.

/ritzau/