Commerzbank leverer bedre end ventet regnskab

Analytikernes forventninger blev slået, da Commerzbank afleverede halvårsregnskab.
Commerzbank øgede markant sin indtjening i første halvår. | Foto: RALPH ORLOWSKI/REUTERS / X00960
Commerzbank øgede markant sin indtjening i første halvår. | Foto: RALPH ORLOWSKI/REUTERS / X00960
AF MARKETWIRE

Tyske Commerzbank har tirsdag fremlagt foreløbige tal for første halvår, og de viser en fordobling af overskuddet, da banken nyder godt af de stigende renter.

Det skriver Bloomberg News.

I de første seks måneder af 2022 havde den Frankfurt-baserede långiver en driftsindtjening på 1,29 mia. euro, hvilket er en stigning fra 570 mio. euro året før.

Det samlede overskud forbedredes til 578 mio. euro mod et tab på 533 mio. euro året før.

”Commerzbank har fortsat sin opadgående tendens i de første seks måneder af 2022 og har mere end fordoblet sit driftsresultat. Takket være en stærk kundeforretning og stigende renter er indtægterne steget betydeligt,” fremgår det af regnskabet.

Her fremgår det også, at banken er godt rustet til fremtidige økonomiske udfordringer.

Ved udgangen af juni havde Commerzbank i alt 564 mio. hensættelser for at beskytte sig mod yderligere følgevirkninger af krigen i Ukraine og ”sekundære virkninger som for eksempel afbrydelse af forsyningskæder eller høje energipriser”.

Banken fastholdt sine udsigter for året, hvor indtægterne ventes at stige år-til-år på baggrund af højere renter.

Bankaktien stiger på børsen i Frankfurt med 1,9 pct. til 6,9 euro onsdag middag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også