Stigende boligrenter påvirker både boligejere og boligsøgende

Boligsøgende må formentlig justere på drømmen efter renten er steget markant det seneste stykke tid. Det siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Boligrenterne er steget voldsomt det seneste stykke tid. | Foto: Thomas Borberg
Boligrenterne er steget voldsomt det seneste stykke tid. | Foto: Thomas Borberg
AF MARKETWIRE

Stigende boligrenter kan udfordre boligdrømmen

De seneste måneder er boligrenterne steget, og det kan få betydning for dem, der står og overvejer at købe bolig.

For fastforrentede lån, der er de mest udbredte hos boligejerne, ligger renten tirsdag i tre procent.

Dermed er renten steget til det dobbelte på blot tre måneder. Og sammenlignet med for godt et år siden er renten seksdoblet.

I Arbejdernes Landsbank kalder cheføkonom Jeppe Juul Borre det for markante rentestigninger, der påvirker både boligejere og boligsøgende.

”Rentestigningerne betyder, at visse boligsøgende kan stå i en situation, hvor de må justere på deres boligdrømme, når boligen skal findes.”

”Finansieringen vil simpelthen fylde mere i budgettet, og det kan få den konsekvens for nogle, at de må finde en lidt billigere bolig.”

”Det kan blandt andet opnås ved at ændre på kravene til antal kvadratmeter, boligens stand eller området,” siger Jeppe Juul Borre.

De stigende boligrenter skyldes flere ting.

Hovedforklaringen er, at renterne i noget tid har været meget lave på grund af lempelig pengepolitik fra centralbankerne.

Flere centralbanker har dog varslet en strammere pengepolitik, som indebærer stigende renter. I USA har centralbanken allerede hævet sin rente.

Tirsdag har boligrenterne fået et yderligere skub op, efter at formanden for USA’s centralbank, Jerome Powell, mandag gjorde det klart, at man var klar til at stramme pengepolitikken endnu mere, hvis det bliver nødvendigt.

”Det steg de amerikanske renter mærkbart på i går, og det smitter så af på de europæiske og danske renter i dag,” siger Jeppe Juul Borre.

Ved siden af boliglån med fast rente findes der også lån med variabel rente. Her kan renten løbende ændre sig i den ene eller anden retning.

Jeppe Juul Borre anbefaler, at man kun skal gå med lån med variabel rente, hvis økonomien og mavefornemmelsen er til det.

”Der kan komme rigtig mange overraskelser, og det har vi set tidligere.”

”Man skal se indad og spørge sig selv, hvordan man ønsker at være stillet, såfremt at renterne kommer til at bevæge sig,” siger han.

Boligkøbere får flere prisnedslag

Realkreditinstitutter oplever godt g

Nationalbanken holder skarpt øje med belåning af friværdier: Kan gøre dansk økonomi sårbar

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også