Britisk bank lander indtjening lidt over det ventede

Indtjeningen overrasker positivt for britisk bank.
Barclays slår forventninger i fjerde kvartal i 2021. | Foto: PR/Barclays
Barclays slår forventninger i fjerde kvartal i 2021. | Foto: PR/Barclays
MARKETWIRE

Den britiske bank Barclays har leveret en lidt højere indtjening, end markedet havde ventet.

Det fremgår af Bloomberg News onsdag morgen.

Indtægterne løb op i 5,16 mia. pund i fjerde kvartal 2021, mens analytikere ifølge Bloomberg havde regnet med 5,13 mia. pund.

Nettorenteindtægterne er i kvartalet landet på 2,23 mia. pund, hvilket også er over analytikerprognosen på 2,01 mia. pund.

I investeringsbanken (CIB) landede indtægterne på 2,63 mia. pund, hvor analytikerne havde sat næsen op efter 2,68 mia. pund. Her overrasker indtjeningen før skat dog positivt ved at nå 1 mia. pund mod ventet 679,9 mio. pund.

Indtjeningen før skat for hele banken blev på 1,47 mia. pund, hvor analytikerne ventede 1,14 mia. pund.

I 2022 ventes omkostningerne at overstige 12 mia. pund.

Selskabet annoncerer desuden, at den nuværende finansdirektør, Tushar Morzaria, går på pension og bliver afløst af Anna Cross til april.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også