Rentestigninger og udsigten til stramninger af den amerikanske pengepolitik har torsdag taget pynten af de danske vækstaktier og sendt det danske eliteindeks, C25, under niveau 1900 for første gang siden den 21. december.

Faldene er særligt udtalte herhjemme, og det skyldes, at danske selskaber, som Novo Nordisk, Ambu, Netcompany og Genmab i høj grad tilhører vækstsegmentet, da deres indtjening vokser hurtigt, vurderer Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank. Netop den type aktier har det skidt, når renten stiger.

En stor del af værdien af vækstaktierne udgøres således af fremtidige overskud, som i et lavrente scenarie, kan indregnes nærmest én til én. Men når inflationen og renten stiger, er penge tjent om et, to eller tre år pludselig mindre værd.

"Når renterne begynder at stige, så sælges der ud af vækstsegmentet. Det så vi i går i USA, hvor de amerikanske teknologiaktier begyndte at falde. Og det er også det, vi ser i Danmark i dag," konstaterer Lars Skovgaard Andersen.

Markant fald

C25-indekset ligger kort efter klokken 12 3,3 pct. lavere i 1886. Holder faldet til målstregen, vil det være det sjettestørste fald, siden C25-indekset blev skabt i 2016.

Nedturen anføres af Genmab, Netcompany og Ørsted, der alle falder over 5 pct. Desuden ligger DSV og FLSmidth over 4,5 pct. lavere.

Finanssektoren holder til gengæld skindet på næsen. Helt i toppen stiger Tryg 0,3 pct., mens Jyske Bank falder beskedne 0,4 pct.

På obligationsmarkedet er den tiårige danske rente steget 4 basispoint til 0,12 pct., efter at referatet af det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank onsdag varslede en mere høgeagtig centralbank, der hælder til pengepolitiske stramninger.

Siden nytår er renten steget 7 basispoint efter en rentestigning på 50 basispoint sidste år. Samtidig er den tiårige amerikanske rente steget endnu hurtigere.

"Det er ikke negativt, at den amerikanske centralbank begynder at stramme op. Ser man tilbage, så er det faktisk OK, at have aktier når den amerikanske centralbank begynder at stramme. De gør det, fordi økonomien har det godt. Problemet er bare, at vi har fået de her ekstremer, hvor man for længe ikke har forholdt sig til, at vækstaktierne har det dårligt, når renterne stiger," vurderer Lars Skovgaard Andersen.

Ventet opstramning

Stramningerne fra den amerikanske centralbank har længe været i støbeskeen og kommer derfor som sådan ikke som nogen overraskelse.

At renterne så alligevel er begyndt at stige, kan ifølge Lars Skovgaard Andersen hænge sammen med, at omikron tilsyneladende er mindre farlig end de tidligere coronavarianter.

"Det betyder, at der er blevet mindre brug for sikre aktiver, som obligationer, og så stiger renterne. Det er det, der har været kimen til rentestigningerne og faldene på aktier," siger Lars Skovgaard Andersen.

Ingen større nedtur

Han vil ikke udelukke, at aktiemarkedet er på vej mod en korrektion, det vil sige et fald på 10 pct. fra toppen, men regner med, at der kommer ro på, når der kommer regnskaber fra de store amerikanske teknologiselskaber om et par uger. Netop de amerikanske tech-virksomheder slår nemlig ofte tonen an i vækstsegmentet.

"Risikoen er, at vi skal leve med den her støj et par uger endnu. Om det når at blive en korrektion? Jeg ved det ikke, men jeg tror det ikke, siger Lars Skovgaard Andersen," og uddyber:

"Jeg ser det her som udtryk for, at vi skal have rystet træet. Der er nogen, der har fået eksponeret sig for kraftigt i vækstaktier, og det skal lige rystes af."

Branchemæssigt kan det her og nu derfor være en god ide at koncentrere sig om finansaktierne, mener seniorstrategen.

"Man bliver nødt til at forstå, at verden ændrer sig, og renterne kommer til stige. Det vil sige, at det her bliver en modvind for vækstaktierne. Det kan godt være, at de kommer til at stige, men de kommer til at stige mindre, end de aktier, der ikke har den modvind. Så i stedet kan man købe nogle af finansaktierne, der ikke har den modvind på den anden side."