Danske Bank vil investere grønnere - en helt grøn portefølje mangler dog endnu

Flere redskaber skal i brug for at gøre Danske Bank grønnere, hvis banken skal nå målet om at reducere emissionsniveauet i kapitalforvaltningen med 50 pct. inden 2030.
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/REUTERS / X04292
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/REUTERS / X04292
AF MARKETWIRE

Danske Bank Asset Management vil reducere emissionsniveauet i kapitalen under forvaltning med mindst 50 pct. frem mod 2030. Derudover vil kapitalforvalteren allerede nu og frem mod 2025 gå i yderligere dialog med de 100 største udledere af CO2 i porteføljerne.

Thomas Otbo, der er investeringsdirektør i Danske Bank, siger, at det er et stort skridt for Danske Bank Asset Management, og det hele går ud på at bidrage til en nuludledning i 2050.

"Skal det lykkes, er der en række redskaber, vi skal bruge. Og det er blandt andet delmålet i 2030," siger han i et interview med MarketWire.

Liste med ekskluderede selskaber

Helt konkret arbejder Danske Bank Asset Management med begrebet aktivt ejerskab samt eksklusion og inklusion af selskaber og sektorer.

"Skal vi nå klimamålene, er vi nødt til som samfund at arbejde aktivt med dialog og rådgivning. I Danske Bank Asset Management arbejder vi målrettet med aktivt ejerskab, herunder hvordan vi stemmer på selskabernes generalforsamlinger, og vi har til det formål udviklet detaljerede rammer for stemmeafgivelse, hvor vi kortlægger, hvordan vi bedst muligt kan understøtte den grønne omstilling," siger Thomas Otbo.

"Det er noget, vi allerede gør og har arbejdet med igennem længere tid. Udover vores porteføljemanager-teams har vi 20 mand, der er specialiseret i arbejdet kun arbejder med bæredygtighed," siger investeringsdirektøren.

Ser man eksklusion og inklusion, så er det tiltag, der går hånd i hånd:

Lige nu er der aktiviteter, vi ikke ønsker at understøtte, og derfor investerer ingen af de fonde vi forvalter i selskaber, der er involveret i kontroversielle våben, oliesand, termisk kul, tørv til produktion af elektricitet samt tobak. Men vi er helt nede på selskabsniveau, og vi har en liste med selskaber, som vi ikke ønsker at investere i," siger Thomas Otbo.

Investeringsdirektøren mener dog, at det ikke nytter bare at ekskludere. Og ser man eksempelvis på de store olieselskaber, så holder de jo ikke op med at producere olie i morgen, hvis de bliver ekskluderet.

"Så det handler også om det aktive ejerskab for at påvirke og understøtte den grønne omstilling i de underliggende selskaber. Men hvis et selskab ikke har en troværdig plan for at nedbringe udledningen af CO2, så kan det blive ekskluderet," siger investeringsdirektøren og påpeger, at selskaber kan komme tilbage på investeringslisten, hvis de har en troværdig plan.

Kan man investere i en grøn portefølje?

På spørgsmålet om, hvorfor Danske Bank ikke er mere ambitiøs og går et skridt videre, svarer Thomas Otbo:

"Det er en stor transition, samfundet skal igennem – det tager tid og er ikke noget, man kan gennemføre fra den ene dag til den anden. Vi vil arbejde sammen med vores kunder på at indfri, hvad vi synes er både ambitiøse, men også realistiske mål."

Samtidig påpeger investeringsdirektøren, at det er kundernes penge, der er under forvaltning, og at banken derfor lytter til kundernes ønsker og synspunkter.

Hvis en kunde vil investere 100.000 kr. i en klimaneutral portefølje, er det så noget, Danske Bank kan klare?

"Nej. Vi har ikke klimaneutrale porteføljer. Men vi forvalter på vegne af Danske Invest cirka 30 mia. kr. i seks passive artikel 9-aktiefonde (klassificeret af EU, red.), som tidligere i år blev lagt om til at følge et såkaldt Climate Transition Benchmark, der har 30 pct. lavere CO2 udledning end det brede benchmark. Derudover skal porteføljen hvert år skal reducere CO2-aftrykket med 7 pct."

EU kom i foråret med et nyt sæt investeringsregler, hvor afdelingerne klassificeres som "article 8", hvis der i investeringsprocesserne er særligt fokus på bæredygtighed, og "article 9", hvis afdelingernes formål ikke kun er at skabe afkast til medlemmerne men også at bidrage til den grønne omstilling. Og de produkter har Danske Bank også på hylderne.

Tilbage i marts tilsluttede Danske Bank Asset Management sig "Net Zero Asset Manager Initiative", og samlet er der 220 porteføljeforvaltere, der har tilsluttet sig, med 57.000 mia. dollar under forvaltning. Og det er i forbindelse med det initiativ, at banken nu melder sine mål ud.

Danske Bank udsteder obligationer med sikkerhed i elbiler

Danmarks grønneste fonde investerer i russisk gas, mineselskaber og tech 

Merkur frygter greenwashing i nye mørkegrønne investeringsfonde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også