FinansWatch

Mobilepay slår Dankortet når danskerne betaler for take-away

En ny opgørelse fra take-away-platformen Hungry viser, at danskerne nu foretrækker Mobilepay, når der skal betales for pizza, burger, osv.

Mobilepay er nu danskernes foretrukne betalingsmiddel, når de køber mad på platformen Hungry. | Foto: Jens Dresling

Det seneste år har Mobilepay skubbet dankortet af tronen som danskernes foretrukne betalingsløsning, når de bestiller en take-away.

Det viser en opgørelse fra take-away-platformen Hungry.

Ifølge Hungrys tal er Mobilepay det seneste år vokset fra at udgøre 26 pct. af alle betalinger til nu at udgøre 39 pct.   

Mens dankortet for to år siden udggjorde 30 pct. af alle betalinger, er tallet nu nede på 19 pct. Apple Pay tegner sig for 14 pct. af alle betalinger.  

Hungry kan også oplyse, at 75 pct. af alle køb af take-away foregår med telefonen.

”Betalinger med MobilePay er vokset støt gennem de senere år, men det er gået ekstra stærkt inden for de seneste tolv måneder. Det ser ud til at fortsætte her i 2021. Det handler helt enkelt om kundeoplevelsen - at det er hurtigt og bekvemt, fordi du stort set altid har din telefon på dig og ikke skal bruge tid på at finde kort, taste cifre, mv.,” siger adm. i Hungry, Rune Risom, ifølge en pressemeddelelse.

Mobilepay stikker flere rekorder  

Betalingsselskab ser unik position i det danske marked: Det er næsten kontantløst 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs