Største aktionær i Nordea vil sælge alle aktier

Finanskoncernen Sampo, der er den klart største aktionær i Nordea, vil sælge alle sine aktier i storbanken. Det sagde Sampos bestyrelsesformand Björn Wahlroos onsdag ved den årlige generalforsamling, skriver Børsen Pro.
"Vi har besluttet at reducere og i sidste ende frasælge vores ejerandel i Nordea," sagde Björn Wahlroos.
Ifølge finsk skattelovgivning er kursgevinster nemlig skattepligtige, hvis ejerposten er under 10 pct., mens de er skattefri, hvis ejerposten er over 10 pct.
Sampo reducerede i december sin aktieandel i Nordea til ca. 16 pct. og har tidligere sagt, at finanskoncernen over de kommende år ville reducere ejerandelen i Nordea yderligere.
Relaterede artikler:
Sampo vil sælge markant ud af Nordea-aktier
For abonnenter