Bank Norwegian nægter at følge ankenævnets afgørelser

Hundredvis af klagesager mod banker, realkreditinstiutter og investeringsfonde blev afgjort sidste år i Det Finansielle Ankenævn (DFA). Særligt seks af sagerne skiller sig ud, og de relaterer sig alle til samme pengeinstitut. Bank Norwegian afviser nemlig tilsyneladende konsekvent at efterleve nævnets afgørelser.
Foto: Morten Langkilde/pxml Longyearbyen 11.jpg
Foto: Morten Langkilde/pxml Longyearbyen 11.jpg

Af de hundredvis af klagesager, der sidste år blev indbragt for Det Finansielle Nævn, blev der truffet afgørelse i omkring halvdelen, og i 23 sager fik klager fuldt medhold.

En håndfuld sager skiller sig dog så meget ud, at de har fået særskilt omtale i ankenævnets årsrapport for 2020. Her har den indklagede part nemlig efter afgørelserne meddelt, at den ikke vil være bundet af nævnets afgørelse.

Det hører til sjældenthederne, at et finansielt institut afviser at følge en afgørelse fra Det Finansielle Nævn, men sidste år skete det i hele seks klagesager, og i alle sagerne var Bank Norwegian den indklagede part. Det fremgår af ankenævnets årsrapport for 2020.

"I 2020 har Bank Norwegian i seks sager - hvor klagerne i alle seks sager fik fuldt medhold – meddelt, at man ikke vil være bundet af afgørelserne," skriver nævnet i rapporten og fortsætter:

"Alle øvrige afgørelser er blevet efterlevet af de finansielle virksomheder."

De seks klagesager handler om forhold, der er begået i årene 2018 til 2020, og de handler om forskellige forhold. (Se boks nedenfor)

Norwegian: Sagsbehandlingen var ikke grundig nok

Bank Norwegian erkender, at man i flere sager har meddelt klager, at banken ikke mener, den er bundet af afgørelsen.

Det skyldes ifølge Bank Norwegian blandt andet, at nævnet ikke har været grundig nok i sagsbehandlingen.

"I nogle sager har udvalget efter vores skøn ikke vurderet de objektive beviser grundigt nok, og medhold kan skabe præcedens, som fritager kunder for ansvar i arbejdet mod økonomiske kriminalitet," skriver banken til Finanswatch.

Banken ønsker dog ikke at svare på, i hvilke sager man her vurderer, at nævnet ikke har været grundig nok, ligesom banken heller ikke svarer på, hvordan afgørelserne kan skabe præcedens for at fritage kunder for ansvar i sager om økonomisk kriminalitet.

"Vi ønsker ikke at kommentere detaljer i enkeltsager. Banken mener, at en afgørelse i flere af sagerne forudsatte yderligere bevisførelse, evt. i form af parts- og vidneforklaringer. Denne bevisførelse kan ikke ske for Ankenævnet," skriver Bank Norwegian.

Banken fremhæver dog en sag, der handler om hvorvidt klageren hæftede for en låneaftale med banken ved misbrug af klagerens NemID.

"(Her, red.) fik banken efterfølgend medhold i den danske tingret om, at kunden skal betale det fulde beløb tilbage til banken," skriver Bank Norwegian og fortsætter:

"I de resterende fem sager, som er nævnt, har banken tabsført af procesøkonomiske hensyn."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også