Fed-chef: Ser ikke reduktion i obligationskøb før 2022

Federal Reserve har flere gange indikeret, at centralbankens toneangivende rente, fed funds rate, vil blive holdt nede omkring nul frem til mindst udgangen af 2023, ligesom bankens chefer har talt om at lade inflationen løbe noget over målet på 2,0 pct.
"Det andet halvår af året ser meget mere lovende ud på grund af vaccinationer. Men, igen, min egen prognose er, at jeg ikke vil have set tilstrækkeligt med fremskridt i forhold til vores to mål ved udgangen af 2021," sagde Loretta Mester tirsdag på en telekonference, ifølge Bloomberg News. | Foto: MARC JONES/REUTERS / X04042
"Det andet halvår af året ser meget mere lovende ud på grund af vaccinationer. Men, igen, min egen prognose er, at jeg ikke vil have set tilstrækkeligt med fremskridt i forhold til vores to mål ved udgangen af 2021," sagde Loretta Mester tirsdag på en telekonference, ifølge Bloomberg News. | Foto: MARC JONES/REUTERS / X04042
ritzau FINANS

Loretta Mester, der er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserves (Fed), afdeling i Cleveland, venter en stigning i den amerikanske vækst i andet halvår 2021, men ikke stor nok fremgang til, at centralbanken skal reducere sine opkøb af amerikanske obligationer i år.

"Det andet halvår af året ser meget mere lovende ud på grund af vaccinationer. Men, igen, min egen prognose er, at jeg ikke vil have set tilstrækkeligt med fremskridt i forhold til vores to mål ved udgangen af 2021," sagde Loretta Mester tirsdag på en telekonference, ifølge Bloomberg News.

Federal Reserves har som hovedmål at sikre en årlig inflationstakt omkring 2,0 pct. og maksimal beskæftigelse.

"Hvis tingene udvikler sig, som jeg håber, vil jeg gerne, at vi kan reducere vores aktivopkøb næste år, men, igen, det vil reelt afhænge af økonomien," lød det fra Cleveland-direktøren.

Federal Reserve har flere gange også indikeret, at centralbankens toneangivende rente, fed funds rate, vil blive holdt nede omkring nul frem til mindst udgangen af 2023, ligesom bankens chefer har talt om at lade inflationen løbe noget over målet på 2,0 pct.

Mester mener tilmed, at priserne må stige noget mere.

"Ville jeg være ked af det, hvis den bevægede sig op til 2,5 pct.? Formentlig ikke. Det vil afhænge af omstændighederne."

Loretta Mesters syn er baseret på, at de fleste amerikanere vil have fået en coronavaccine ved udgangen af tredje kvartal i år. Forsinkes den udrulning, vil det have en negativ effekt på den økonomiske vækst.

Da coronakrisen ramte USA sænkede Federal Reserve sin rente over to gange med samlet 1,50 pct.point til intervallet 0,0 til 0,25 pct.

Banken indledte samtidig et stort opkøbsprogram af stats- og realkreditobligationer, så dens balance nu er vokset med mere end 3200 mia. dollar siden starten af 2020.

Tiltaget skulle først sikre lave markedsrenter og derved transmittere den lave centralbankrente til økonomien, da de panikramte investorerne sendte renterne i vejret, fordi de holdt udsalg i selv obligationer for at gå i sikker havn i kontanter.

Federal Reserve har senest i december lovet at fortsætte de nuværende opkøbsniveau i en tid endnu. Det er for tiden på 120 mia. dollar om måneden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også