Crowfunding-platforme indgår låneaftale med EKF

SMV'ere kan med ny aftale få dækket halvdelen af deres lån med statslige midler, hvis de låner gennem to crowdfunding-platforme. Ifølge direktør for den ene platform er det så besværligt for virksomheder at få lån i banken, at der er et stort behov for alternativ finansiering.
Kirstine Damkjær, adm. direktør i EKF, har indgået ny aftale med to fintech-virksomheder, der skal sikre flere virksomheder finansiering. | Foto: Gregers Tycho/ERH
Kirstine Damkjær, adm. direktør i EKF, har indgået ny aftale med to fintech-virksomheder, der skal sikre flere virksomheder finansiering. | Foto: Gregers Tycho/ERH

Fintech-virksomhederne Lendino og Flex Funding, der formidler crowdfunding til virksomheder gennem en digital platform, har indgået nyt samarbejde med den statslige eksportkreditfond (EKF). Det skriver mediet Børsen Pro.

Aftalen skal sørge for, at flere virksomheder får finansieret deres vækstplaner, og den indebærer, at EKF kan tilbyde virksomheder halvdelen af deres ønskede lånebeløb med loft på 5 mio. kr. Aftalen er betinget af, at mindst 20 pct. af virksomhedernes omsætning kommer fra eksport.

”Vi oplever, at mange små og mellemstore virksomheder finder det langsommeligt og besværligt at få lån i bankerne. Derfor har de et stort behov for at finde alternativ finansiering af deres vækst og eksport. Udover at EKF bliver en meget vigtig partner, som understøtter vores forretning med långivning, ser vi også aftalen som en stor anerkendelse af vores koncept med crowdlending som en moderne og effektiv måde at finansiere og dermed understøtte danske virksomheder på,” siger adm. direktør i Flex Funding, Henrik Vad, til Børsen Pro.

Konsulent: Lovgivning spænder ben for alternativ finansiering

Flex Funding har taget stor bid af crowdlending-markedet

EKF lander halvårsresultat tæt på en halv mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også