Efter at have tygget på og holdt høringer om en uvildig advokatundersøgelse om statens rolle i Roskilde Banks krak siden marts offentliggør Erhvervs- og vækstministeriet nu, at undersøgelsen har givet anledning til kritik af Finanstilsynet, men ikke af ministeriet.

Kritikken får ingen umiddelbare konsekvenser.

"Undersøgelsen viser dog også, at Finanstilsynet på visse punkter har begået fejl og forsømmelser. Undersøgelsen giver ikke anledning til kritik af Økonomi- og Erhvervsministeriets departement," skriver Erhvervs- og vækstministeriet i en pressemeddelelse men gør altså klart, at undersøgelsen, der er udført at advokat Jørgen Vinding, ikke vil udmønte sig i sager mod embedsmænd:

"De i rapporten beskrevne forhold har ikke givet anledning til, at der er rejst ansættelsesretlige sager. Der har været en høring af Finanstilsynet samt af de implicerede embedsmænd, og Jørgen Vinding afgav på baggrund heraf en supplerende redegørelse. I den supplerende redegørelse rejser Jørgen Vinding kritik af, at Finanstilsynet ikke i første omgang har fremsendt alt materiale til ham, ligesom Jørgen Vinding rejser kritik af, at Finanstilsynets oplysninger om deres organisatoriske struktur ikke har været opdateret.

Det får erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) til at kritisere Finanstilsynet, og kræve en ny redegørelse.

Han glæder sig dog over, at der ingen konsekvenser er for de involverede embedsmænd.

Kritiserer håndtering

"Jeg er glad for, at arbejdet med den uvildige undersøgelse nu er tilendebragt, særligt af hensyn til de implicerede menige medarbejdere, som har ventet på en endelig afgørelse. Undersøgelsen og de deri indeholdte kritikpunkter over for Finanstilsynet har givet anledning til, at Finanstilsynet har iværksat en række tilsynsmæssige initiativer og forbedringer fremadrettet. Jeg har anmodet om en redegørelse om erfaringerne hermed inden udgangen af 2012," lyder det fra Sohn i samme meddelelse.

Ministeren fortsætter:      

"Finanstilsynet har over for mig beklaget det manglende og ikke opdaterede materiale og redegjort for, hvorfor der ikke ifølge Finanstilsynet har manglet centralt materiale af relevans i Jørgen Vindings vurdering af Finanstilsynets rolle i forbindelse med tilsynet med Roskilde Bank. Jeg har kritiseret Finanstilsynet for håndteringen af processen, og jeg har på baggrund af Finanstilsynets redegørelse taget Finanstilsynets beklagelse til efterretning.

Glad for at slippe for sager

I en anden meddelelse glæder Finanstilsynet sig over, at medarbejderne går fri.

”I forhold til advokatens undersøgelsesrapport der blev offentliggjort i marts, har Finanstilsynet nu haft mulighed for at give sin fremstilling af sagen, og det samme gælder de medarbejdere, der har været genstand for advokatens undersøgelse. På den baggrund er jeg tilfreds med konklusionen om, at der ikke er grundlag for at rejse sager mod nogle af tilsynets medarbejdere,” skriver tilsynets direktør Ulrik Nødgaard og uddyber:

”Jeg er glad for den overordnede konklusion, og jeg vil fremhæve, at der allerede er taget en række initiativer, der adresserer de kritiske bemærkninger. Et konkret eksempel er tilsynsdiamanten, hvor vi fra 2013 har varslet skærpet overvågning af institutter, der bryder grænseværdierne for eksempelvis udlånsvækst og ejendomseksponering.”

Ikke noget nyt

Han slår fast, at tilsynet mener at have lagt kortene åbent på bordet, og undskylder at der har været mangler.      

”Vi har i hele forløbet gjort os store anstrengelser for at sikre, at det fulde materiale blev udleveret. Der er således udleveret over 45.000 sider til brug for advokatundersøgelsen. Det supplerende materiale, som advokaten har fået i forbindelse med høringsprocessen, og som ikke blev journaliseret i Finanstilsynet fra 2005-2007, indeholder efter min opfattelse ikke væsentlige nye informationer af betydning for tilsynets rolle i forhold til Roskilde Bank. Jeg beklager imidlertid forløbet.”  

De nuværende direktør for statens bankoprydningsselskab Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, var chef for tilsynet i årene op til Roskilde Banks krak.

Om bankens tidligere ledelse og revision skal svare økonomisk og juridisk for bankens krak bliver ifølge ministeriet afklaret dels ved en civil retssag, og dels ved en efterforskning fra bagmandspolitiet, der sker på baggrund af politianmeldelser fra Finanstilsynet.