Ugens citater på FinansWatch

Det er nemt at vækste, men ikke lønsomt, og bankerne taber således deres uskyld i takt med tilpasningen til virkeligheden, der fører mod et nyt banklandskab. Sådan lyder et udtræk af ugens citater.

Flere bankeksperter:

”… I 1987 var der langt færre eksperter, der klogede sig på sektoren. Der var faktisk ikke rigtig nogen. Til gengæld er der jo så rigtig mange i dag.”

- Bjarne Jensen, direktør i StockRate Asset Management, den 19/9

Nem vækst:

”Der er ikke noget, der er lettere, end at vokse. Du kan bare skrue ned for priserne eller gå ind i genforsikring. Men det er svært at vokse lønsomt. Det er typisk et trade-off mellem at vokse på toplinjen og at være lønsomme.”

- Christian Sagild, Adm. direktør i Topdanmark, den 20/9

Virkeligheden:

”Det har været en rigtig god forretning i 25 år, men vi må forholde os til den virkelighed, der er i markedet. Så selvfølgelig er det ærgerligt.”

- Ole Madsen, IR- og kommunikationsdirektør hos Spar Nord, den 22/9

Nyt banklandskab:

” … Det er en konsolidering, der vender helt op og ned på det danske banklandskab på to-tre år, tror jeg.”

- Anders Dam, adm. Direktør Jyske Bank, den 22/9

Straarup i topform:

”Jeg har tidligere i år sagt, Peter Straarup var i topform. Det er han stadig.”

- Eivind Kolding, bestyrelsesformand Danske Bank den 21/9 i en kommentar til presseskriverierne om, at der arbejdes på at finde en afløser for Peter Straarup.

Tabt uskyld:

”Det er et chok, og det er en trist dag både for banken og medarbejderne. Folk er vrede og meget skuffede. Jyske Bank har tabt sin uskyld i dag.”

- Haggai Kunisch, fællestillidsmand i Jyske Bank den 22/9 om fyringen af 250 medarbejdere i Jyske Bank.

Aktionær-hensyn:

”…Der er det her også udtryk for, at vi ikke hele tiden kan lade aktionærerne holde for."

- Tonny Thierry Andersen, bankdirektør Danske Bank, den 21/9 om årsagen til at banken hæver udlånsrenten.

Forventer ikke bifald:

”Vi har foretaget en ekspansion, og Moody’s vil gerne se, at det virker. Det er naturligt, og det accepterer jeg fuldt ud. Så længe vi ikke har vist en stærkere performance end det, vi har nu, skal vi ikke forvente, der er nogle, der klapper i hænderne.”

- Janus Petersen, adm. direktør i Banknordik, den 22/9

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også