Er du ven med din bank i cyberspace?

Bankernes strategier på de sociale medier er stadig ret tilfældige. Det skriver Financial times.

Forholdet mellem kunder og banker er blevet dårlige de sidste år. Men hvad kan bankerne gøre for at bedre forholdet?

Det spørgsmål stiller Financial Times i dagens avis.

Efter finanskrisen kræver kunderne i højere grad en velfungerende bank og kundeservice over nettet samtidig med, at de kræver en bedre behandling fra bankerne. Det viser en undersøgelse fra Cable og Wireless Worldwide.

Ved hvad de vil have

I en anden undersøgelse af bankkunders behov foretaget af Yougov blev britiske bankkunder spurgt til, hvad det betyder for dem at handle over netbanken. 60 pct. af respondenterne svarede, at deres muligheder for at gøre bankforretninger over nettet var blevet vigtigere for dem i de sidste to år. Bankens service over nettet var desuden vigtigere for dem end troværdighed og størrelsen på renter og gebyrer.

”Bankerne skal give kunderne den information de ønsker, når de har brug for den, hvor de har brug for den og gennem den kanal, som kunderne ønsker. Kunderne er ikke længere passive: de ved, hvad de vil have, og de forventer at deres finansinstitutioner tilbyder det. Hvis de ikke får det, vil de simpelthen så ydelserne andet steds,” siger Helen Rutherford, direktør i onlinefirmaet 2e2 til Financial Times.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også