Briterne vil kaste lys over lønnen

Den britiske økonomiminister, Vince Cable, har fremsat forslag om, at lønninger til direktion og bestyrelse skal offentliggøres. Forslaget kommer som led i partiets kampagne ”ansvarlig kapitalisme”, skriver The Guardian.

Partiet, Liberal Demokraterne, forsøger i øjeblikket at genvinde støtte til deres økonomisk stramme politik.

Et af midlerne i deres kampagne 'ansvarlig kapitalisme' er at give ansatte og aktionærer ret til at standse for eskalerende vederlag i virksomheders øverste lag.

Denne ret komplementeres ved forslag om, at samtlige direktører i virksomheder noteret på London Stock Exchange bliver tvunget til at opgøre og udspecificere deres samlede løn inklusiv pension, aktieoptioner og bonusser.

Økonomisk medansvar

Lønkomitéer vil blive pålagt at redegøre for løn og bonusser, der udbetales uden direkte sammenhæng til performance, eller som ikke er i tråd med virksomhedens vanlige lønpolitik, i virksomhedernes årsrapporter. Som lovgivningen er nu, kan lønkomitéen enerådigt bestemme lønudbetalingerne, men dette vil Vince Cable altså ændre ved at give aktionærer ret til at standse disse, medmindre de kan begrundes økonomisk forsvarligt.

Cable mener, at den nuværende lønudbetalingsstruktur er uden sammenhæng til en langsigtet virksomhedsdrift og viser "noget dysfunktionelt omkring markedet for ledernes aflønning og langsigtet performance, eller noget fejlagtigt ved den måde, corporate governance er arrangeret på."

Ønsket fra Cable er ikke at sætte loft over lønninger, men han mener, at det er nødvendigt at indpode økonomisk medansvar i befolkningen for at få England på fode igen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også