Svindel med dankort på internettet fordoblet

Fra 2008 til 2010 er tyveri fra dankort over internettet steget med 113 pct.
Foto: BORBERG THOMAS
Foto: BORBERG THOMAS

Der er blevet råd til ekstra forkælelse hos de it-kriminelle de senere år.

I 2008 stjal de 5,9 mio. fra danskernes betalingskort i forbindelse med nethandel, mens tyveriet i 2010 beløb sig til 12,6 mio. kr. En stigning på 113 pct., der dog skal ses i forhold til, at også antallet af betalinger over nettet er steget i perioden. Det skriver Nyhedsbrevet Finans.

Netværk af kriminelle

Bag tyverierne står et netværk af kriminelle, der køber varer fra nettet og betaler med stjålne kortoplysninger. Bedragerne har i enkelte tilfælde været helt ned til 14-15 år.

De kriminelle stjæler kortoplysningerne fra danskerne ved at inficere deres computer med virus. Programmet opsnapper så data, når offeret taster sine kortdata ind.

Det bankejede selskab Nets har oprettet afdelingen Fraud Management, som arbejder med at opklare sager om fusk med betalingskort. Fraud Management regner med, at de sparede bankerne for et trecifret millionbeløb i 2010.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også