Pinligt at være finansansat

Mere end hver femte af Finansforbundets medlemmer skammer sig over at arbejde inden for finanssektoren. Det skriver Nyhedsbrevet Finans.

Ansatte i den finansielle sektor bliver mødt med skepsis fra omverdenen, fordi bankerne fik et blakket ry efter krisen i 2008, og det får de ansatte til at skamme sig over deres arbejdsplads, viser en ny undersøgelse fra Finansforbundet.

Hver tiende medlem af Finansforbundet forsøger at skjule synlige tegn på deres ansættelse i det offentlige rum. Op til hvert tredje medlem har i nogen eller høj grad oplevet, at folk i sociale sammenhænge har reageret negativt i forhold til deres ansættelse i den finansielle sektor. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Yougov for Magasinet Finans.

Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen:

Intern branding er vejen frem

”Jeg troede faktisk, der var flere, der dukkede nakken. Det har vi hørt flere eksempler på. Derfor er det positivt, at de er klar over, at de gør et godt og sobert stykke arbejde og godt kan håndtere, hvis de til gadefesten eller familiesammenkomsten får lidt kommentarer, når de fortæller, de arbejder i sektoren,” siger han til Nyhedsbrevet Finans.

En af forklaringerne på bankernes dårlige image er, at mange danskere mener, de er skyld i krisen. Ifølge Yougov mener 61 pct. af danskerne, at bankerne bærer en stor del af skylden. Knap tre ud af fire finder desuden, at finanssektoren har fået et dårligt ry under krisen. 39 pct. angiver, at de har mistet tilliden til banksektoren siden 2009.

Ifølge lektor i PR ved CBS Henrik Merkelsen er den eneste vej frem et internt brandingprojekt i bankerne. Medarbejderne skal ranke ryggen igen. Og så må sektoren vente på at de banker, som stadig er sårbare, klarer sig eller bukker under. Først når der kommer ro på bankmarkedet, kan tilliden hos kunderne reetableres.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også