Schroders henter senior kunderådgiver hos Nordea

Den britiske kapitalforvalter Schroders henter ny dansk kunderådgiver hos Nordea
Poul Ahlmann
Poul Ahlmann

Schroder Investment Management har ansat Poul Ahlmann som ny Senior Client Director med base i kapitalforvalterens kontor i København.

Schroders forvalter i alt en formue på 300 mia. pund, eller mere end 3.000 mia. kr. Det var oprindeligt en erhvervsbank stiftet i London i 1804, men i 2000 blev investeringsbank-aktiviteterne solgt til Citigroup som den daværende Schroders-chef, Sir Win Bischoff i øvrigt senere kortvarigt blev topchef for.

Schroders har været aktiv på det danske marked siden 1989, og fokuserer på betjening af institutionelle kunder. Poul Ahlmann får da også til opgave at arbejde med rådgivning og salg til institutionelle investorer i Danmark og Norge.

Poul Ahlmann kommer fra en stilling som Senior Relationschip Manager i Nordeas Financial Institutions Group. Han har været i hvad der i dag er Nordea siden 1988, og har blandt andet arbejdet inden for Nordea Markets, Equities, Nordea Asset Management samt Corporate og Institutional Banking.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også