"Renteskandale afslører kynisk grådighed"

Formanden for det engelske finanstilsyn mener, at skandaler og enorme bonusser har ødelagt folkets tiltro til banksektoren.

Tilliden til Englands enorme finansindustri er væk, mener formanden for det engelske finanstilsyn Adair Turner. Det skriver Bloomberg.

I en tale på Bloombergs kontorer i London, lagde formanden ikke ligefrem fingrer imellem. Han mente, at især den seneste Libor-skandale har tæret på den brede befolknings tillid til finanssektoren, der er en vital del af landets økonomi.

Han henviste især til de mail-citater, der kom frem i tilsynets rapport, hvor ansatte i banken handelsafdeling fejrede rentemanipulationen med at åbne dyr champagne.

"Disse citater afslører et handelgulv med kynisk grådighed," sagde formanden ifølge Bloomberg.

"Er produktet virkelig i kundernes interesse?"

Han lagde op til et endnu strengere tilsyn i fremtiden, men en Libor-skandale skal man ikke gøre sig forhåbninger om at opdage med tilsyn. Det ville kræve så intens overvågning, at det ville være for dyrt i praksis, sagde formanden.

Adair Turner talte også for, at banker skal have mere forbrugerbeskyttelse ind i mentaliteten i den øverste ledelse.

"Hvis den øverste ledelse og bestyrelse i en retail bank observerer, at den har kæmpestore profitmarginer på et supplerende produkt solgt af en salgsstyrke med kommissionsmotiv, hvad gør de så? Siger tillykke til salgsteamet og øger salgsmålene, eller stiller spørgsmål til, om produktet virkelig er i kundernes interesse," sagde formanden og tilføjede, at hvis man er seriøs omkring sine værdier, bør svaret være nummer to.

Han tilføjede, at det i hvert fald ikke var tilfældet, da engelske forsikringsselskaber solgte lønsikringsprodukter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også