Flere job til Max Bank-ansatte end ventet

Sparekassen Sjælland har tilbudt at tage flere Max Bank-ansatte end oprindeligt udmeldt.

Sparekassen Sjælland har tilbudt 133 Max Bank-ansatte job. Det er 8 mere end den melding, der kom umiddelbart efter, sparekassen overtog den kuldsejlede bank, skriver Nyhedsbrevet Finans.

"Vi er meget tilfredse med, at sparekassen havde behov for 8 flere medarbejdere end de 125, den havde forpligtet sig til i aftalen med Finansiel Stabilitet,” siger fællestillidsmand i Max Bank Ketty Olsen til nyhedsbrevet.

Kollegaerne modtog meldingen med blandede følelser.

Glade og kede

"De, der fik at vide, at de var overført til sparekassen blev glade. Det var det, de havde håbet på. Blandt medarbejderne, der bliver tilbage i Finansiel Stabilitet, er det mere blandet. Flere er ok tilfreds med det, og havde ligefrem ønsket det, mens andre var rigtig kede af det. Nogen medarbejdere havde lidt forudset, at der ikke var den store mulighed for et job i sparekassen. Men for størstedelens vedkommende var det et chok at skulle over i Finansiel Stabilitet,” siger hun.

De nye sparekassemedarbejdere er primært kunderådgivere og finansielle servicemedarbejdere fra de ni filialer, som Sparekassen Sjælland har købt. Dertil kommer medarbejdere fra vitale hovedkontorsfunktioner. Der er nu 87 medarbejdere tilbage i Finansiel Stabilitet, skriver Nykedsbrevet.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også