FinansWatch

Michael Rasmussen har ikke overskud til VL-gruppe

Berlingske Nyhedsmagasin har kigget nærmere på den nye Nordeas-chefs netværk, der rummer navne som Niels N. Christiansen, Christian Frigast, Tonny Thierry Andersen og Peter Engberg.

"Jeg har hidtil ikke haft overskud til at gå med i en VL-gruppe eller andre netværk. Der har bare ikke været tid til det, og jeg følte samtidig, at jeg havde de nødvendige kontakter gennem vores kunder og de direktioner, jeg møder. Jeg tænker heller ikke, at nu skal jeg have ringet til ham eller ham for at holde kontakten i live," siger Michael Rasmussen til Berlingske Nyhedsmagasin, der har kigget nærmere på de personer, der indgår i den nye Nordea-chefs netværk.

Young Presidents’ Organization

Mens der indtil videre ikke har været tid og overskud til VL-gruppe, så netværker Michael Rasmussen i Young Presidents’ Organization. Her indgår blandt andet Niels B. Christiansen, topchef i Danfoss, Henrik Brandt, direktør for Royal Unibrew, Anders Colding Friis, direktør for Scandinavian Tobacco Group, Tonny Thierry Andersen, bankdirektør for Danske Bank i Danmark, Terje List, direktør for Matas, Niels Thorborg, direktør for L’Easy og Henrik Poulsen, koncernchef for TDC.

"Der opstår venskaber, også fordi vi mødes med ægtefæller. Der er ikke nogen i YPO, som jeg ikke føler, at jeg ville kunne ringe til om noget væsentligt, også hvad personlige forhold angår. Det er mennesker, der har fingeren på pulsen inden for mange forskellige områder af samfundet, og det giver stor værdi for mig som bankmand, for vi har kunder inden for alle mulige områder, der kan være ramt af en meget sektorbestemt udfordring, som jeg så kan få indsigt i her," siger Michael Rasmussen til Nyhedsmagasinet.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs