Finansansatte glade for hjemmearbejde

Hver tredje finansansatte har mulighed for at arbejde hjemme, og det ser hovedparten som en klar fordel, viser rundspørge ifølge Nyhedsbrevet Finans.
Foto: THOMAS C. K. PRISKORN
Foto: THOMAS C. K. PRISKORN

Muligheden for at arbejde hjemme fra stuen frem for at sidde på kontoret vækker begejstring hos ansatte i finanssektoren.

Ifølge en rundspørge blandt 17.800 medlemmer af Finansforbundet svarer hele 33 pct. af de finansansatte, at de har mulighed for at arbejde hjemme, og 74 pct. af dem betegner muligheden som en fordel.

Det skriver Nyhedsbrevet Finans.

Ifølge Finansforbundet giver muligheden for hjemmearbejde fleksibilitet, og forbundet hilser den nationale hjemmearbejdsdag, som 2. maj af Videnskabsministeriet er udråbt til, velkommen.

Husk privatlivet

"Det er helt fint med en national hjemmearbejdsdag. Der er ingen tvivl om, at hjemmearbejde er en fordel, fordi det giver den enkelte - eksempelvis en småbørnsforælder - fleksibilitet til at få både jobbet og familielivet til at gå op i en højere enhed,” siger Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans, der samtidig advarer mod, at grænsen mellem privat- og arbejdsliv udviskes.

”Men man skal passe på, at man ikke kommer til at udviske grænsen mellem arbejdsliv og privatliv. Det kan invadere ens privatliv, så man i realiteten er på arbejde døgnet rundt, og det kan få fatale konsekvenser for den enkelte”.

Advarslen kommer i kølvandet på en anden medlemsundersøgelse fra Finansforbundet, der viser, at 64 procent af de finansansatte har svært ved at lægge arbejdet fra sig, når de har fri. 15 procent angiver, at arbejdet fylder så meget af deres tid og tanker, at det er et problem for den enkelte eller familien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også