Færre ansatte i de store banker

Otte ud af de ti største pengeinstitutter skar ned i antallet af medarbejdere i 2010. Danske Bank og Nykredit Bank skar mest.

En opgørelse fra Finansforbundet baseret på bankernes årsregnskaber viser, at de ti største banker tilsammen reducerede medarbejderstaben med 2,9 pct. Kun Nordea og Arbejdernes Landsbank kom ud af 2010 med flere medarbejdere end i 2009 – dog kun med en vækst på henholdsvis 4 og 5 medarbejdere.

Danske Bank og Nykredit Bank står for den største reduktion i medarbejdertallet. Danske Bank har reduceret med 571 til 21.522 medarbejdere på koncernniveau, mens Nykredit Bank har sagt farvel til 381 til nu at være 847 medarbejdere. I Nykredits tilfælde skyldes udviklingen ud over besparelser, også at nogle medarbejdere er flyttet over i moderselskabet.

"Selv om antallet af afskedigelser har været for nedadgående i 2010, og virksomhederne i højere grad skiller sig af med medarbejdere ved naturlig afgang, kan nedskæringerne i bemandingen dog mærkes hos rigtig mange af vores medlemmer, som må løbe meget stærkt for at klare opgaverne i hverdagen. Derfor bør virksomhederne overveje, om de ikke i nogle tilfælde spænder buen for hårdt i bestræbelserne på at skære omkostningerne til", siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Samlet set gik medarbejderantallet tilbage fra 41.488 til 40.293

Se listen her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også