I løbet af alle menneskers erhvervskarriere er der dage, man bare aldrig glemmer. Dage, man gerne vil huske, fordi der skete noget glædeligt eller uventet, men også dage, man ville ønske, aldrig var hændt.

Den 2. juli 2011 skriver sig ind i dansk forsikringshistorie, som en af de værste nogensinde. På sommerdagen blev København og det meste af Sjælland overrumblet af et massivt skybrud, som betød en regning for forsikringsselskaberne på mere end seks milliarder kroner.

Langt væk fra Københavns oversvømmede gader og kældre sad Trygs koncerndirektør Lars Bonde. Han befandt sig på ferie i den sydeuropæiske sol og havde i begyndelsen lidt svært ved at forstå, hvordan Danmark kunne gå amok over et kraftigt regnskyl. Den opfattelse ændrede sig, da han satte benene på dansk grund igen, og derfor glemmer han aldrig skybruddet, som blev den største enkeltstående forsikringssag i hele Europa i 2011.

Virker vores maskine?

”Jeg var lige taget på ferie dagen før og var rejst med hele familien til Mallorca. Jeg havde lagt telefonen fra mig i et stykke tid, men pludselig kunne jeg se, at der lå en bunke af beskeder på min mobil. Først tænkte jeg, at ”det var sgu lige meget nok”, når jeg nu lige var taget på ferie. Men da jeg kom i kontakt med medarbejderne i København, kunne jeg forstå, at det var temmelig alvorligt.

Min først tanke var: Virker vores maskine? Altså, havde vi de rigtige mennesker at trække på, virkede vores systemer osv. Jeg har stået i mange voldsomme situationer tidligere - lige fra dengang fyrværkerifabrikken i Seest sprang i luften til den store tsunami i Asien - så jeg ved, hvor vigtigt det er, at beredskabet er på plads. Samtidig havde jeg en masse tanker om, hvorvidt vi skulle sende en børsmeddelelse ud, om vi skulle orientere bestyrelsen osv.

Men selv midt i alt det, forstod jeg ikke rigtig, hvor slemt det egentlig var. Et eller andet sted tænkte jeg: ”Arh, hvor slemt mon det egentlig kan være”. Godt nok havde jeg i Spanien læst nyheder på nettet, og jeg havde også set videoer af det på Youtube, men det var svært at fornemme, hvor grelt det egentlig var. Så det var i virkeligheden først, da jeg kom hjem til min lejlighed på Frederiksberg, at jeg kunne se, hvor slemt det egentlig havde været. Her var der gader, hvor alt affaldet stod hobet på fortorvet, fordi alle havde tømt deres kældre for vand, og der lugtede råddent på hele vejen. Det glemmer jeg aldrig.”

”Jeg havde puttet de skarpe kugler i pistolen…”

155 års bankhistorie sluttede med en øl i cafeteriet  

Denne artikel er også bragt i FinansWatch' trykte magasin, der udkommer i disse dage.