Maj Invest henter erfaren kapitalfondsmand til bestyrelsen

Han har været en del af nogle af de største virksomhedsopkøb i Danmark. Nu træder tidligere EQT-chef ind i bestyrelsen i Maj Invest. (Opdateres)

Maj Invest får ny mand ombord i bestyrelsen i skikkelse af Peter Korsholm, der formelt allerede den 25. april trådte ind i bestyrelsen i Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S. Korsholm har i mere end 12 år været i kapitalfondsbranchen i Danmark, senest som ansvarlig for EQT Partners A/S i Danmark.

”Maj Invest har en stærk platform inden for asset management, private equity og private equity relaterede produkter i emerging markets. Jeg ser meget frem til at bidrage til den videre styrkelse og udvikling af selskabet,” siger Peter Korsholm ifølge en pressemeddelelse, og henviser til, at investeringsforeningen Maj Invest af Morningstar er vurderet som bedste investeringsforening i Danmark i hver eneste måned i mere end tre år.

Fart på

Ifølge pressemeddelelsen startede Peter Korsholm karrieren i City of London, hvor han blandt andet var analytiker hos finanshuset Morgan Stanley. Men allerede i 1999 vendte han hjem til Danmark og en ansættelse hos den nordiske kapitalfond EQT, hvor han endte som øverste chef for de danske aktiviteter og blev en del af partnergruppen. Han valgte at forlade EQT Partners A/S i efteråret 2011.

”Vi har fart på i Maj Invest, og det har Peter Korsholm også altid haft. Han nåede til tops i Nordens største kapitalfond inden han fyldte 40 år, og med de investeringsmæssige kompetencer og den erfaring han har med sig, glæder jeg mig til samarbejdet,” siger Tommy Pedersen, bestyrelsesformand i Maj Invest.

 

Maj Invest: Du har 5 år som aktiv forvalter til at vise dit værd 

Maj Invest: Vores distributører er mere trygge ved os nu

Maj Invest åbne for nye medejere

Maj Invest: Faglige nørder i gearskifte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også