Straarup: Ville have været bedre at gå på et andet tidspunkt

I et stort interview fortæller Peter Straarup, at timingen for hans exit kunne have været bedre, så han kunne have afleveret en bank i bedre forfatning. Og han roser tegningen af 'gebyrgribben'.
Foto: MARTIN BUBANDT
Foto: MARTIN BUBANDT

I et stort interview med Berlingske Business Magasin, det tidligere Berlingske Nyhedsmagasin, kigger Peter Straarup tilbage på sin karriere og sætter nogle ord på de tanker, han gør sig, om årene der venter udenfor offentlighedens søgelys, som man uundgåeligt befinder sig i, når man er ordførende direktør i landets største bank.

Straarup siger blandt andet i interviewet, at han gerne ville have overdraget stafetten til afløsere i en anden konjunktur.

"Banken er ikke er vendt rundt. Det er svært at gøre noget ved. Jeg ville gerne have haft, at vi var i en anden konjunktur nu. Der venter en rimeligt hård periode, som bliver flerårig. Det er trist. Det ville have været meget bedre at være gået på et andet tidspunkt. Men det kunne jeg ikke koreografere.”

Har du gjort det godt nok?

”Man kommer aldrig i en situation, hvor man kan sige, at det, jeg har gjort, er godt nok.”

I samme interview siger Straarup i øvrigt, at de rygter der har gået om, at Danske Bank i efteråret 2008 var ved at løbe tør for likviditet ikke holder. Han vurderer, at Danske Bank var en af de banker med den bedste likviditet, men siger samtidig, at det kunne være endt med "helvede", hvis eksempelvis Royal Bank of Scotland var gået ned.

Og i interviewet roser han Ekstra Bladets berømte tegning, hvor han, som øverste chef i Danske Bank, blev fremstillet som en gebyrgrib.

”Det var sådan set en fremragende tegning. Har I nogensinde tænkt over det? Den bed sig fast også på Danske Bank. Det var træls for at sige det rent ud.”

Han fortsætter:

”Vi har efterfølgende gjort meget for at smide det af os. Faktum er, at Danske Bank er meget prisbillig, og banken har en elektronisk løsning, der gør, at man kan få lavet det meste uden at betale gebyrer. Men lejlighedsvis dukker gebyrgrib-billedet op igen," siger Peter Straarup til Berlingske Business Magasin.

 

Straarup: Jeg er blevet mildere med årene

Straarup: Det kan blive nødvendigt at give grund

"Det er stadig træls at drive bank i Irland"

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også