FinansWatch

Nykredits Fond belønner forskere med 600.000 kr.

Nykredits Fond deler Nykredits Forskningspris op i to. En pris til en etableret forsker og en til et ungt talent.

Nykredits Fond uddeler for anden gang Nykredits Forskningspris, men i år er det besluttet at give den som to priser - en forskerpris på 500.000 kr. til en etableret forsker og en forskertalentpris på 100.000 kr. til en yngre, lovende forsker.

”Årets to prismodtagere har begge markeret sig med nytænkende forskning på det finansielle område,” skriver Nykredit i en pressemeddelelse.

Nykredits Forskerpris 2011 på 500.000 kr. går til professor i finansiering ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Peter Norman Sørensen, der især har gjort sig bemærket med sin forskning i investorers adfærd på de finansielle markeder.

Flokadfærd

”Peter Norman Sørensen har formået at indbygge realistiske træk af markeds-adfærden i en stringent økonomisk analyse og har gjort prisdannelsen til genstand for mere præcis teoretisk og empirisk analyse. Hans forskning er toneangivende og tager udgangspunkt i, at prisdannelsen er en balance mellem fundamental værdi, fremtidigt forventet afkast og investorernes tendens til flokadfærd,” skriver Nykredit i en pressemeddelelse som argument for at Peter Norman Sørensen har fået prisen.

Nykredits Forskertalentpris 2011 på 100.000 kr. gives til Peter Feldhütter, der er cand.scient.oecon. fra Københavns Universitet i 2003 med en ph.d. i finansiering fra CBS i 2007.

”Peter Feldhütter har især forsket i måling af kreditrisiko, men også i andre aspekter af finansiel økonometri. Peter Feldhütter har publiceret artikler i internationale tidsskrifter, hans forskning er blevet fremhævet af American Finance Association, og han har i 2006 modtaget en pris fra Western Finance Association inden for området quantitative investments,” skriver Nykredit.

Siden august 2010 har Peter Feldhütter kombineret sin forskning med jobbet som Assistant Professor ved London Business School.

De to forskerpriser vil blive overrakt af minister for forskning, innovation og videre-gående uddannelser, Morten Østergaard

Mere fra FinansWatch

Lars Rohdes svanesang: Banker skal være forsigtige med udbytte

De danske banker bør passe på med at udbetale udbytte og lave aktietilbagekøb, opfordrer Nationalbank-direktør Lars Rohde på sit sidste årsmøde i interesseorganisationen Finans Danmark. Med udsigt til højere tab skal bankerne sikre et robust kapitalgrundlag.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs