Profil: Lange dage i London

Analytiker Rune Majlund Dahl sprang i julemåneden fra Sydbank til DnB NOR i London
AF CHRISTIAN SEHESTED, finanswatch@finanswatch.dk

Den 1. december skiftede Rune Majlund Dahl fra analytiker med fokus på medicinal- og forsikringsbrachen for Sydbank i Aabenraa, til Equity Analyst hoa DnB NOR, London. Til en noget større by, men stadig med fokus på danske aktier.

”Det er et noget mere internationalt investeringsmiljø man sidder i herovre, så man får lidt andre input end ellers,” siger han om skiftet til London. I baggrunden kan man høre et højt udråb fra en kollega, der virker utilfreds med noget.

Længere arbejdstider

Hos Sydbank dækkede Rune Majlund Dahl en lang række C20-selskaber: Novo Nordisk, Lundbeck, Coloplast, Danisco, Novozymes, Tryg og Topdanmark. I London kommer han til at starte dækningen af en række danske large cap selskaber i eller lige uden for C20, deriblandt Danisco, Novozymes og Chr. Hansen.

”De holder sig nogle længe arbejdstider på kontoret herovre, end det jeg er vant til fra Danmark. Vi er vant til at være til rådighed på mobilen derhjemme, men selve kontortiderne er meget længere her. Men det kan selvfølgelig også bare være, fordi jeg sad i Sydbank,” siger Rune Majlund Dahl med et grin.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også