Avis: Nordea-chef afviste Danske Bank

Topchefen i Nordea, Michael Rasmussen, var i spil til posten som afløser for Peter Straarup, men valgte ifølge Jyllands-Postens oplysninger at trække sig.

En af topkandidaterne til jobbet som ordførende direktør i Danske Bank, Nordeas danske direktør, Michael Rasmussen, afviste et skifte til ærkerivalen.

Det skriver Jyllands-Posten i dag på baggrund af flere kilder med indgående kendskab til forløbet.

Michael Rasmussens kandidatur til posten blev ifølge avisen styrket af, at flere af bankens aktionærer, herunder en række af de professionelle danske investorer, bag kulisserne talte positivt om Michael Rasmussen og hans kandidatur til topposten.

Men Michael Rasmussen, der har været mere end 25 år i Nordea, valgte altså at takke nej til forespørgslen fra headhunterne fra Russell Reynolds, der har stået for at finde Straarups afløser, allerede inden, han kom til samtale.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også