ATP-chef nomineret til årets leder

Lars Rohde kan sikre finanssektoren titlen som årets leder for andet år i træk. Nordeas Christian Clausen vandt sidste år.
Foto: Steen Wrem
Foto: Steen Wrem

Måske bliver trofæet i finanssektorens pokalskab. Sidste år kunne Nordeas CEO Christian Clausen tage prisen som årets leder med sig til Stockholm, efter at Lederne kårede ham i forbindelse med Ledelsens Dag.

I år er der en mulighed for, at trofæet skal flyves fra Stockholm til Hillerød, hvor ATP-direktøren Lars Rohde er en af seks nominerede kandidater.

De øvrige nominerede er Lise Egholm, skoleleder Rådmandsgade Skole, Allan Søgaard Larsen, topchef hos Falck, Peder Tuborgh fra Arla Foods, Jesper Fisker, departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Connie Astrup-Larsen, administrerende direktør for Kompan.

”Vi befinder os i en økonomisk meget usikker tid og er måske på vej ind i en ny alvorlig krise. Noget af det, vi derfor har kigget meget på, er, hvilke ledere som i svære tider kan skabe tryghed, formulere visioner og fastholde medarbejdernes engagement. Især i vanskelige tider er det lederens ansvar at være rollemodel, og alle de seks kandidater til at blive Årets Leder 2011 har – på trods af, at de har meget forskellige udfordringer og arbejder i vidt forskellige brancher – formået at være troværdige forbilleder for ledere og medarbejdere,” fastslår Ledernes formand Svend Askær ifølge en pressemeddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også