Finansmand kåret til "rising star"
Efter ti år i militæret, tre uddannelser og en finanskrise er Jan Sørensen i dag leder hedgefond-investeringerne i Hollands næststørste pensionskasse PGGM. I morgen kan han være den nye topchef i en stor virksomhed.
Det mener man i hvert fald Berlingske Nyhedsmagasin, der i samarbejde med headhunterfirmaet Korn Ferry International har udpeget syv bud på morgendagens topchefer – rising stars.
Tidligere PFA
Jan Sørensen er født i 1972 og har tidligere arbejdet i Morgans Stanley og PFA, hvor han var leder af pensionsselskabets hedgefund-investeringer. Men egentlig ville han aldrig ind i finansverdenen.
”Før jeg startede min MBA i Paris havde jeg sagt til mig selv, at jeg ikke ville ende i finansverdenen. Jeg havde jo hørt om den og tænkte: ”De arbejder helt vildt meget og er ikke særligt værdsatte,” siger han til Berlingske Nyhedsmagasin.