Gudme kaprer chef hos PenSam

Gudme Raaschou Asset Management har hentet Ole Gorm hos PenSam til en nyoprettet stilling i kundeteamet som chef for aktivallokering.

I en pressemeddelelse skriver Gudme Raaschou Asset Management, at den har styrket sit kundeteam.

Ole Gorm skifter fra PenSam over på ”den anden side af bordet” til Gudme Raaschou, efter i en årrække at have været Head of Portfolio Management hos pensionskassen Pensam.

"Med ansættelsen af Ole Gorm styrker vi vores kundeteam og fokus på rådgivning om aktivallokering. Ole kommer i kraft af sin baggrund og erfaring med en stor indsigt i de institutionelle investorers behov. Med Ole som chef for aktivallokering understreger vi, at vi hos Gudme Raaschou Asset Management kan tilbyde kunderne inden for det professionelle segment en meget kvalificeret sparring om den taktiske og strategiske allokering af investeringerne. Og det er en disciplin, der i stigende grad lægges vægt på," siger direktør Niels H. Antonsen, Gudme Raaschou Asset Management.

Gudme Raaschous nye chef for aktivallokering ser ifølge pressemeddelelsen også frem til at løfte den rådgivning, som de knapt så store institutionelle investorer i dag tilbydes af de forskellige kapitalforvaltere:

"Min erfaring er, at også mange mindre institutionelle investorer stiller stigende krav til rådgivning og produkter, og jeg ser nogle klare muligheder for at tilbyde de mindre institutionelle investorer udvidet

rådgivning om aktivallokering," siger Ole Gorm og tilføjer.

"Gudme Raaschou Asset Management er en spiller med ambitioner om at gøre tingene på den rigtige måde og vokse ad den vej. Der er et stort potentiale," konstaterer Ole Gorm.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også