Vie Madsen ny vicedirektør i Finanstilsynet

Siden 2009 har Kristian Vie Madsen været chef for tilsynet med mellemstore banker, nu bliver han vicedirektør i Finanstilsynet.

Den 39-årige Kristian Vie Madsen stiger i graderne og bliver ny vicedirektør i Finanstilsynet.

Her får han ansvaret for tilsynet med blandt andet penge- og realkreditinstitutter, skriver tilsynet i en pressemeddelelse.

Kristian Vie Madsen kom til tilsynet i 2007. Siden 2009 har han været chef for tilsynet med de mellemstore pengeinstitutter.

Ud over Kristian Vie Madsen består direktionen af direktør Ulrik Nødgaard og de to vicedirektører Jan Parner og Julie Galbo.

Kristian Vie Madsen overtager stolen efter Flemming Nytoft Rasmussen, der inden sommerferien gik på pension.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også