Bankansatte rystede over rød pensionsplan

Finansforbundet har ikke meget tilovers for S-SF-forslaget om at sætte et loft for indbetalinger til livrentepensioner.

Der er risiko for, at lønmodtagerne mister incitamentet til at spare op. Sådan lyder er advarslen fra Finansforbundet, efter S og SF i går i Børsen foreslog at sætte et loft på 100.000 kr. for årlige indbetalinger til pensionen.

Dermed Finansforbundet melder sig i koret af kritikere af pensionsforslaget.

"S og SF lukker øjnene for de realiteter og udfordringer, alle andre ganske tydeligt kan se. Hvordan i alverden vil et loft over indbetaling til pensioner hjælpe flere til at kunne forsørge sig selv, når de går på pension? Tværtimod er der en reel risiko for, at lønmodtagerne mister incitamentet til at spare op, og så kan vi altså forvente et øget pres på offentlig forsørgelse, når pensionistboomet kommer," siger Kent Petersen, der er formand i Finansforbundet.

Anbefaler meget opsparing

Socialdemokraten Nick Hækkerup sagde i går til Børsen, at indbetalingsloftet ikke vil påvirke de lønmodtagere, der indbetaler mellem 12 og 15 pct. af deres løn til pension, fordi de ikke kommer over loftet på 100.000 kr, og at forslaget dermed alene kommer til at ramme de velhavende.

Men det afviser Finansforbundet. Ifølge deres beregninger skal en 25-årig årligt indbetale helt op til 20 pct. af sin løn, hvis vedkommende som 65-årig skal have en pension på 75 pct. af sin slutlån.

"Vi har jo netop anbefalet den høje opsparingsprocent, fordi vi ved, at den offentlige forsørgelse er under pres, og at det derfor handler om at kunne være selvforsørgende som pensionist. Og når vi er oppe i de procenter, så kommer loftet jo også til at ramme almindelige lønmodtagere. Motivationen for at stille et sådant forslag er muligvis, at det på kort sigt vil spække i en slunken statskasse. Men det er en helt utrolig kortsigtet tænkning og en strategi, der kan få voldsomme konsekvenser for selv samme statskasse om nogle år," siger Kent Petersen.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også