Stine Bosse tilbage i Flüggers bestyrelse

Tidligere Tryg-chef Stine Bosse fortsætter med at udvide sin portefølje af bestyrelsesposter.

Til august sætter Stine Bosse sig ved bestyrelsesbordet i Flügger. Det meddeler selskabets hovedaktionær og koncerndirektør Ulf Schnack.

"På næste generalforsamling til august vil Stine Bosse blive indstillet til at indgå i vores bestyrelse", udtaler Ulf Schnack i en meddelelse.

"Vi er glade for, at Stine Bosse - som for nylig forlod topstillingen i Tryg forsikring - igen vil være del af vores øverste ledelsesorgan, som hun var det fra efterår 2002 til efterår 2005. Stine Bosse er kendt for sine ledelsesmæssige evner, sin erfaring med bestyrelsesarbejde, sit sociale engagement, og så har hun sine meningers mod," lyder det.

I bestyrelsen for Flügger kommer Stine Bosse blandt andet til at beskæftige sig med koncernens ekspansion i Østeuropa og Kina.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også