1. januar 2018 er det allersidste chance og allerede 1. juli 2017 – som det første land i Europa – træder provisionsforbuddet for porteføljeordninger i kraft.

Hvis virksomhederne i den finansielle sektor ikke når disse deadlines, risikerer deres eksisterende forretningsmodeller at blive forældede ’over night’. Så enkelt kan det siges, og så seriøst bør det tages.

Det er det nye EU-direktiv MiFID II, vi refererer til, som træder i kraft 1. januar 2018. Et direktiv med fokus på investorbeskyttelse, der stiller langt større krav til handelsgennemsigtighed, dokumentation af kundeforhold, daglig dift, myndighedsrapportering og produktudbud i den finansielle sektor.

Overholder virksomhederne ikke deadline, risikerer de ikke at kunne handle deres finansielle produkter med deres kunder. Og så må løbet forventes kørt.

Det er måske ikke helt overraskende, at mange (bevidst) har indtaget en venteposition; der er stadig på nogle punkter uklarhed om, hvilke regulatoriske krav det helt præcist handler om, og generelt svære markedsbetingelser gør heller ikke tingene nemmere.

Alligevel er det skræmmende, at hele 40 procent af en række europæiske finansvirksomheder, som vi har spurgt i en undersøgelse, er usikre på, om de overhovedet når at blive klar til deadlinen. Og op til 60 procent har valgt at sætte dele af deres MiFID II-program på stand-by på grund af manglende præciseringer i direktivet og på grund af usikkerheden ved at skulle investere i ændringer, endnu inden at kravene er afsluttede.

Men denne tøvende afventen er ikke længere et alternativ, virksomhederne har råd til. De finansielle virksomheder bør derfor snarest muligt tage en række afgørende beslutninger.

Tidligt buy-in er nødvendigt

At afvente yderligere præciseringer i EU-direktivet er en risikabel tilgang.

I stedet skal ledelsen arbejde med arbejdshypoteser, som kan dokumenteres, hvis tilsynsmyndighederne efterspørger det.

Dernæst skal organisationen og medarbejderne håndteres; finansielle virksomheder er personaleintensive organisationer med et utal af interessenter.

Et tidligt buy-in er vigtigt, hvis man vil sikre en succesfuld imlementering af de nye regler. Ledere i de berørte virksomheder skal involveres og informeres om detaljerne i direktivet så tidligt som muligt.

Få styr på kunderne

Dernæst skal der investeres i salgskanaler og kundemøder. En styrkelse af forbrugerledet er et bærende formål med MiFID II.

Derfor er investeringer i et centraliseret kundehåndteringssystem, som gør kundebetjeningen endnu mere effektiv, afgørende. Endelig skal forretningen have et klart defineret fokus; de fleste finansielle institutioner har typisk en række produkter, som kun understøtter en marginal del af deres forretning.

Omkostningerne ved at vedligeholde en meget bred portefølje stiger med MiFID II. Tiden er inde til at aktivt at fokusere forretningen og simplificere porteføljen af produkter og services.

Et EU-direktiv som MiFID II skaber helt nye muligheder for at udvikle nye finansielle produkter og services. Men hvis de finansielle virksomheder ikke tilpasser sig det nye EU-direktiv, risikerer de høje omkostninger med lave marginer til følge.

En kraftig opfordring til de finansielle virksomheder lyder derfor på at turde at se udover usikkerheden og foretage de nødvendinger tiltag nu.

De enkelte spillere i branchen bør i stigende grad se regulering som et område, man kan konkurrere på: struktureret og rettidig implementering af kommende lovgivning, der har direkte indflydelse på forretningen kan være udslagsgivende for driftsmæssig succes eller det modsatte. En bank eller kapitalforvalter, som implementerer eksempelvis MiFID II blot 2-3 pct. bedre end konkurrenterne står med åbenlyse fordele i markedet.