KLUMME: Den langvarige finansielle krise har sat sig dybe spor i form af store tab, faldende indtjening og lukninger af finansielle virksomheder. Forandringer og omstillinger er blevet hverdag for både medarbejdere og ledelse. Og presset vil ikke blive mindre i fremtiden - ikke mindst på grund af de stramninger, den finansielle sektor bliver underlagt fra politisk hold og den øgede opmærksomhed fra offentligheden.

Forandringerne har betydet, at mange medarbejdere har fået nye arbejdsopgaver, og nogle har mistet deres job. Sådan er det i den finansielle sektor - men sådan er det også i alle andre brancher, hvor konkurrencevilkårene ændrer sig og indtjeningen er under pres.

Store forandringer får en afsmittende virkning på nogle medarbejderes velbefindende. Medarbejderne føler sig mindre trygge i deres job, og det kan aflæses i form af faldende medarbejdertilfredshed og i nogle tilfælde ligefrem som mistrivsel i form af fx stress.

Det er en naturlig konsekvens af finanskrisen og eftervirkningerne af den. Det er i øvrigt en tendens, der har ramt alle virksomheder, offentlige som private, hvor bundlinjen ikke lever op til forventningerne.

Spørgsmålet er så, hvad kan vi gøre ved det.

Lokale problemer kræver lokale løsninger

Når ledelse og medarbejdere møder stress, er årsagerne mangfoldige og individuelt bestemt. Det er enten på grund af specielle forhold og udfordringer i den enkelte virksomhed eller på grund af individuelle forhold for den enkelte medarbejder.

Derfor kan problemet hverken håndteres af offentlige instanser, organisationer eller generelle bureaukratiske regler. Ansvaret for at løse og lindre problemet ligger hos ledelsen i et tæt samspil med medarbejderne. Modgang kræver sammenhold og loyalitet overfor fælles mål. 

De virksomhedsledere, som jeg møder, er optaget af at udvikle engagerede og motiverede medarbejdere. Derfor er de også optaget af medarbejdernes tarv under omorganiseringer, og derfor har de fleste virksomheder i den finansielle sektor, store som små, veludviklede systemer og procedurer, der både forsøger at imødekomme og afhjælpe stress på arbejdspladsen.

Også i Finanssektorens Arbejdsgiverforening ser vi med alvor på stress. Derfor har vi også bidraget konstruktivt til udarbejdelsen af Arbejdsmiljørådets folder ”Et godt arbejdsmiljø – når der sker forandringer på arbejdspladsen”. Den prøver netop at give virksomhederne anvendelige redskaber til at håndtere medarbejdernes trivsel under omstillinger.

Den gode nyhed

Selv om der er fokus på stress på arbejdspladserne, er det både et faktum og en god nyhed, at det psykiske arbejdsmiljø i Danmark og i de danske finansielle virksomheder i udgangspunktet er godt.

En undersøgelse af det europæiske arbejdsmiljøagentur konkluderede i foråret, at danskerne føler sig mindre stressede end deres kolleger i de lande, vi normalt sammenligner os med. Samtidig viste undersøgelsen også, at 69 procent af danskerne mener, at arbejdsrelateret stress håndteres enten meget eller rimelig godt af deres arbejdsplads. Det gælder også de finansielle virksomheder.

I samme undersøgelse kan man også læse, at omorganisering og usikkerhed i job er blandt de hyppigste årsager til arbejdsrelateret stress i Danmark. Det rokker dog ikke ved den kendsgerning, at omstillinger og forandringer er kommet for at blive.

Derfor er løsningen heller ikke at kritisere virksomhederne for, at de gennemfører nødvendige omorganiseringer for at holde forretningen på sporet, når verden forandrer sig. Forandringer er kommet for at blive, og i omskiftelige tider, som de den finansielle sektor oplever i disse år, giver det ikke mening at beklage sig over forandringer.

Forandringer kræver i stedet, at man tager ansvar for at få det bedste ud af situationen. I stedet for at frygte fremtiden, skal den enkelte omfavne forandringerne og arbejde konstruktivt for, at virksomheden ender med at komme styrket ud af dem.

Vejen til bedre arbejdsklima under forandringer er at sikre overskud og fremgang for virksomheden. Det gælder i særlig grad i svære tider.