Der er mindre end to uger til, at FN tager hul på endnu en omgang klimaforhandlinger i Doha, og udmeldingerne fra topmødet vil blive fulgt opmærksomt verden over.

Et af de store emner på dette COP18-topmøde bliver finansiering af den grønne omstilling, der er en forudsætning for at undgå dramatiske klimaforandringer for de næste generationer og for at tilpasse økonomierne til de forandringer, der allerede er under vejs.

Og udfordringen er betydelig.

Rammebetingelserne for investeringer i energisektoren er fortsat så komplicerede, at mange institutionelle investorer er tilbageholdende med at gennemføre de nødvendige investeringer.

Tag Europa som eksempel: EU har som mål, at vedvarende energi senest i 2020 skal udgøre 20 procent af Europas energiforbrug, at CO2-udslippet skal reduceres med 20 procent, og at energieffektiviteten skal op med 20 procent.

Det kræver ifølge EU-kommissionen, at der skal investeres mellem 7.000 og 8.000 milliarder kroner i den europæiske energisektor. En stor del af investeringsbehovet er en direkte følge af den planlagte omstilling fra produktion af energi baseret på fossilt brændsel til produktion af vedvarende energi. Her er behovet for at etablere et sammenhængende elnet i Europa en af de helt store udfordringer, så strøm fra havmølleparker i bl. a. Nordsøen kan sendes videre til de største energiforbrugende områder i Europa.

En anden del af investeringerne skal gennemføres uafhængigt af de politiske beslutninger om omlægning til vedvarende energi. Tænketanken European Climate Foundation påpeger således, at halvdelen af EU's kraftværker skal udskiftes frem mod 2020, fordi værkerne er udslidte.

EU-kommissionen peger på, at en del af investeringsbehovet kan dækkes af det nuværende setup med finansiering over de offentlige budgetter, fra energiselskaberne selv og via forbrugernes betaling for energi. Men der ikke tvivl om, at der er behov for at gå nye veje, hvis EU's 2020-målsætning skal realiseres.

Adskillige studier, blandt andet fra Frankfurts tekniske universitet, konkluderer, at der skal findes flere hundrede milliarder kroner til moderniseringen af energisektoren.

I lyset af den europæiske gældskrise er det dog usandsynligt, at de enkelte EU-lande kan løfte opgaven. EU's fælles budget frem mod 2020 vil heller ikke indeholde ekstra reserver.

Heller ikke hverken banker eller energiselskaber har meget mere at komme med. For begge parter gælder det nemlig, at de er blevet ramt af skrappere kapitalkrav i kølvandet på fi-nanskrisen.

For energiselskaberne gælder endvidere, at de allerede har bundet meget af deres kapital til eksisterende projekter og derfor har svært ved at finansiere nye projekter via deres balancer. Af samme grund konkluderer kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's også i en ny analyse, at 7 ud af EU's 25 største energiselskaber i dag har en såkaldt negativ rating i forhold til deres fremtidige kreditvurderinger.

Tilbage står de institutionelle investorer.

I Danmark vil eksempelvis pensionsselskabernes balance om få år vokse til tæt på 200 procent af BNP. Det samme billede findes i flere europæiske lande.

Så kapitalen findes med andre ord - hvis politikerne vil.

Kun politikere kan sikre rammerne For kun politikerne kan sikre de rammebetingelser, der skal til for at få investorerne til at bidrage ud over det, som giver mening i det nuværende setup.

På COP18 er der ikke udsigt til nogen global aftale.

Men EU og den danske regering kan selv gøre meget for at præge det investeringsklima, der skal til for at tiltrække flere investeringer.

OECD har i den forbindelse peget på, at der kan åbnes op for, at investorerne kan investere i både produktions-og transmissionsanlæg, at der skal etableres fælles regler på tværs af EU, og at usikkerheden om CO2-kvotesystemet skal væk.

Når det handler om moderniseringen af Europas energisektor, kan politikerne med de rette greb placere EU i en position, hvor behovet for investeringer i den grønne omstilling kan matches med de institutionelle investorers behov for at finde nye investeringsmuligheder i en tid, hvor renten på statsobligationer er i bund.