Inden sommeren udtalte Nordea til Finans, at de forventer en rekord i antallet af hvidvaskalarmer igen i år. En kedelig rekord, der bliver ved med at vokse år for år, og som bliver en tungere og dyrere post for bankerne at håndtere. Og det er endda selvom mange af alarmerne er falske. Det kræver stadig tid og mandetimer at håndtere anmeldelserne.

En international undersøgelse inden for banksektoren fra Accenture viser, at flere banker går traditionelt til værks og vælger at ansætte sig ud af udfordringen. Flere hænder giver mere tid til at håndtere de mange anmeldelser. Det er desværre både en dyr og dårlig løsning. For udfordringen med hvidvaskalarmerne bliver stadig mere kompleks og ændrer sig konstant. Det kræver stor omstillingsparathed og viden, og vi oplever, at denne tilgang nedsætter tempoet.

Der er ingen tvivl om, at finansiel kriminalitet får bekymringsrynkerne frem hos bankerne. Faktisk viste den nævnte internationale undersøgelse, at finansiel kriminalitet er årsag til de dybeste panderynker hos bankledelserne. Og i Europa blev der alene sidste år brugt DKK 126 milliarder på at håndtere de stigende udfordringer med compliance – ifølge en artikel på Finanswatch blev hele 13 pct. af Danske Banks samlede udgifter i første halvår af 2020 brugt på compliance-arbejde.

Samtidig med de stigende udgifter så er det ganske få af bankerne, der har tillid til deres eget compliance-arbejde. Faktisk er kun 11 pct. trygge ved deres egen evne til at håndtere udfordringerne med finansiel kriminalitet. Dette tal gør min personlige bekymringsrynke dybere.

Når vi så samtidig kobler det med, at kun 12 pct. af bankerne ifølge undersøgelsen arbejder med automatisering og kunstig intelligens på compliance-området, så ser jeg muligheder. I de danske bankers årsberetninger fremgår det, at mange har automatisering som en målrettet del af deres strategi, men flere er stadig kun i begyndelsen af deres rejse mod en mere automatiseret håndtering af finansiel kriminalitet. Det kan der være mange årsager til, men min vurdering er, at både investeringsbyrden og de nødvendige kompetencer på området er en stor udfordring.

Det er ikke en simpel opgave, men det er nødvendigt at arbejde med automatisering og kunstig intelligens, fordi hvidvaskalarmerne og cyber-angrebene fortsat vil vokse og blive mere komplicerede. Vi kan se på vores erfaringer med automatisering hos de store internationale banker i Storbritannien, at håndteringen aldrig bliver fuldt automatiseret, fordi algoritmerne hele tiden skal tilpasses på grund af udviklingen i svindelnumrene.

Til gengæld viser vores erfaringer med automatisering, at omkostningerne kan reduceres med op til 40 procent samtidig med, at kvaliteten i opgaveløsningen stiger. Og risikoen for bøder og skader på imagekontoen reduceres, mens tilliden øges hos nøgleinteressenterne. Alt sammen forhold, der kan bidrage til at knække de stigende complianceomkostninger og i sidste ende øge bankernes lønsomhed.