Klumme: Ser man på udviklingen i bankforretningerne - gennem mine mere end 50 år i sektoren - er den væsentligste ændring sket via udviklingen i og anvendelse af IT-teknologi og de nye forretningstyper, som har fulgt i kølvandet på de muligheder, som anvendelse af IT-teknologi muliggør.

Alle checks og transaktioner blev i starten af min bakkarriere bogført manuelt på den enkelte konto. Ingen ansatte i bankerne i dag kan forestille sig - eller har næppe overhovedet begreb om, hvordan man beregner renter på konti, hvor der er et utal af bevægelser hver dag. Manuelt beregnede vi rentetal hver dag for alle konti med bevægelse - og beregnede manuelt renten hvert kvartal. Med den transaktionsmængde, der er i dag, vil det være ganske umuligt.

Ubegrundet kritik

En IT-teknologi, som til stadighed blev udviklet, betød, at vi kunne hjælpe kunderne mere og mere, og fjerne os fra, at kunderne alene havde en indlånskonto og måske et lån, til nu at være økonomisk rådgiver for kunderne, hvor vi hjælper med at få den daglige økonomi til at være planstyret i form af budgetkonti, rådgiver omkring boligkøb - og boligfinansiering, bilkøb, børneopsparing, pensionsopsparing. (Ja, fra vugge til grav).

På samme vis er vi dag meget tættere på erhvervskunderne, hvor vi i høj grad bygger kreditgivning på regnskaber og budgetter, samt en vurdering af kundens faglige evner og evne til at disponere økonomisk optimalt.

Kritikere udtaler, at vi ikke skal kalde vores medarbejdere kunderådgivere, men sælgere. Mener ikke der generelt er baggrund for denne kritik, selvom jeg erkender, at der er enkelte uheldige oplevelser i sektoren. Hos os - og jeg tror hos det absolut store flertal af pengeinstitutter, arbejder medarbejdere på at yde kunden en solid økonomisk hjælp og rådgivning. Medarbejderne ved, at de næste dag skal stå på mål, for den rådgivning, der er givet. “Købet” fortsætter jo i morgen - og i overmorgen og dagene derefter.

Veksler er stort set forsvundet

Veksler var i starten af min bankkarriere et meget anvendt kreditmiddel mellem forretningsparter p.g.a. den juridiske styrke ved en veksel. Og indehaveren af vekselen, trassenten, kunne gøre vekslen i penge ved at diskontere (belåne) vekslen i banken.

Det var ofte et presset folkefærd, som havde vekselgæld - og ofte kunne man ikke indfri vekslen ved forfald, men måtte have den forlænget i 3 måneder, måske mod et mindre afdrag samt betaling af diskontoen for yderligere 3 måneder.

En af de sidstnævnte kunder skrev således til banken på et stykke afrevet indkøbspapir:

Hermed 20, - kr. til omsætning af veksel med cykelhandler xx.

PS. Der er mus de utroligste steder”

Venlig hilsen

P.E.J.

Musen havde ædt noget af den nye vekselblanket, men dog ikke der, hvor kunden skulle skrive som acceptant (på tværs af vekselen). Og den var behørigt underskrevet.

I dag er der fortsat mus, men veksler anvendes næsten kun udelukkende - og endog yderst få tilfælde - i international handel.

Store tab på pelsdyravlere og fiskere

I Nordjyske Bank, der har som et af sine formål at understøtte erhvervslivet i området, har vi naturligvis et - sammenholdt med sektoren - stort engagement med pelsdyravlere (især minkavl) og fiskere.

Der er “ups and downs” i alle erhverv. Pelsdyravlerne havde ganske betydelige vanskeligheder sidst i 1980'erne og starten af 1990'erne. I de “syv magre år” tabte og hensatte vi svarende samlet 83 pct. af udlånet til dette erhverv, eller en tabsprocent på ca. 12 p.a. i gennemsnit disse 7 år. Dette er årsagen til, at kreditforeninger i dag nærmest er allergiske over for at udlån til dette erhverv. De dygtige avlere holdt ved, og vi understøttede dem - også i de ekstremt vanskelige år - og hentede senere en del hensættelser tilbage.

I samme periode havde også fiskerne store vanskeligheder. Vi tabte og hensatte i samme periode 54 pct. af udlånet til dette erhverv - samlet over de 7 år, eller en tabsprocent på ca. 8

p.a. i gennemsnit over de 7 år. Også her løb vi ikke af pladsen, men understøttede de fiskere, som havde en fremtid for sig i erhvervet. Og kunne også her senere tilbageføre en del af hensættelserne.

Kan huske en fisker fra Læsø, som var sejlende til møde i Frederikshavn med kutteren i forventning om, at han skulle med færgen tilbage og efterlade kutteren i Frederikshavn. Men da han var en dygtig fisker, var det min opfattelse, at han var den bedste mand ombord på den kutter. Og det lykkedes sent på eftermiddagen at lave en akkord med deltagelse af Told & Skat og banken. Som sagføreren udtrykte, da vi sluttede mødet: “Jeg tror, at den gode mand og kutteren har medvind tilbage til Læsø.”

Bevar roen

Det er klart, at en sådan situation, hvor vi har 2 erhverv, som samtidigt har så betydelige økonomiske vanskeligheder, kan give anledning til spekulationer. Men her gælder det som ved brand: “Bevar roen” og stille sig selv spørgsmålet: Skal erhvervet overhovedet være her i fremtiden? Og handle derefter.

I dag er fiskeriet og pelsdyravlen 2 velfungerende erhverv, som fortsat er vigtige for det nordjyske område.

Men det er også klart, at i en sådan situation, er det vigtigt, at man har så meget sul på kroppen, så man ikke lader sig ryste af selv en sådan “tsunami”.

Og det havde vi - og det har vi fortsat.

Som den daværende direktør i Finanstilsynet, Eigil Mølgaard, sagde til mig under en frokost, at vurderingen i Finanstilsynet var, at når Nordjyske Bank overlevede - trods oddsene - var det den måde, som vi drev banken på. Vi holdt os til erhverv og området, som vi havde kendskab til, og havde ikke som andre store tab på udlån til ejendomsmarkedet - langt fra hjemegnen.

Den gang var det således også ejendomsmarkedet, som tog pusten fra de pågældende banker.

Aktuelt er landbruget lidt i knæ

Landbruget er i krise med visse intervaller. Har oplevet krisen i 1980,erne og 1990,erne - og nu igen de seneste 3-4 år. Her møder vi igen en række kloge mennesker, som mener, at dansk landbrug står til afvikling - og tabene vil vælte ind over de danske pengeinstitutter.

Også her beder jeg om, at man bevarer roen. Vel er der aktuelt nogle vanskeligheder, specielt i svinebranchen p.g.a. af et dårligt bytteforhold mellem prisen for svinekød og foder, som specielt rammer de landmænd, som har for lille egenproduktion af korn - og der er naturligvis også i den branche, nogen som har et talent, som måske kunne bruges bedre i et andet erhverv. Sådan er det i alle brancher.

Men jeg er overbevist om, at giver man de danske landmænd de samme rammevilkår, som deres konkurrenter i udlandet, vil der også være en fremtid for de mange dygtige landmænd. For det de producerer - mad - bliver der endnu mere brug for i årene fremover, bl.a. som følge at en forøget købekraft hos forbrugerne i Kina og Indien, samtidig med at der bliver flere mennesker i denne verden. Og det bliver nu en gang ikke umoderne at spise!!

Samtidig tror jeg, at landbruget kommer til at producere energi i løbet af nogle ganske få år. Der er en udvikling af enzymer og produktionsteknik i gang, som vil åbne nye muligheder for produktion af energi, som vi ikke kender i dag.

Tror også, at det vil hjælpe på økonomien, at landbruget formentlig er stoppet med at lave spekulative finansielle forretninger. Mon ikke tabene, de har fået i de senere år, vil lægge en dæmper på disse lyster i årene fremover - ellers vil pengeinstitutterne formentlig sætte en stopper herfor.

Nordjyske Bank har qua sit naturlige markedsområde mange landmandskunder. Risikoen udgør brutto 109 pct. af bankens egenkapital. Men vi har stor ekspertise på området og indsigt i de enkelte bedrifter. Landbrugets vanskeligheder vil på ingen måde kunne true bankens eksistens, selvom vanskelighederne skulle fortsætte nogle år endnu. Hertil har vi for mange dygtige landmænd som kunder og har allerede foretaget betydelige reservationer til imødegåelse af tab på de lidt svagere landmandskunder.

Kunde takker for afslag

Det er ikke altid, man får kritik for at give et afslag på en kundes låneanmodning. Deltog for nogle år siden i et kundemøde sammen med en af bankens rådgivere. Årsagen til min deltagelse var, at det var en lidt vanskelig situation, hvor der skulle gives et afslag på en låneanmodning. Et afslag, som man ikke forventede, kunden ville tage godt i mod.

Ægtefællen deltog i mødet - og jeg forklarede, at det i det store hele var en lille sag for banken at yde det ønskede lån. Vi beregnede os generelt et tillæg i udlånsrenten, som skulle dække de tab, som kom. Lidt som blomsterhandleren har indkalkuleret et svind i sine priser. Så det var ikke så meget af hensyn til banken, vi ikke ville yde lånet. Men vi ville ikke bringe kunden og familien i en situation, hvor de skulle gå fra hus og hjem - og det ubehag dette ville medføre for dem og deres børn. Og vi anså det for meget sandsynligt, at det ville blive resultatet, hvis vi forøgede deres lån. Derfor afslag.

Det afslag fik jeg tak for af kunden, da de forlod mødet.

Stemmeretsbegrænsninger, ejerloft, repræsentantskab m.v.

Som årsag til de mange kollaps i sektoren er der fremkommet mange teorier omkring den måde, som pengeinstitutterne er organiseret på.

En af de væsentligste teoretiske indspark i debatten har været at årsagen kan henføres til den stemmeretsbegrænsning, som der er i de i de fleste pengeinstitutter og dermed fraværet af en storaktionær, samt at bestyrelsen ikke vælges på generalforsamlingen, men ofte indirekte via et repræsentantskab.

Tror det er svært at finde årsag og virkning. Må blot minde om, at Bonusbanken, som nærmest gik konkurs, og EIK Bank Danmark, Gudme Raaschou Bank, Capinordic Bank, Fionia Bank og EBH Bank alle havde en storaktionær. Og at Roskilde Bank ikke havde et repræsentantskab.

Kunne godt forestille mig hvilket ragnarok, der ville være opstået, såfremt de danske ejendomsdevelopere og de islandske kapitalfolk havde haft mulighed for at overtage en række lokalbanker, som der var tilløb til.

Jeg tror ikke resultatet ville have været et kønt syn.

I Nordjyske Bank har vi stemmeretsbegrænsning, således at der vel er 50 af bankens 20.000 aktionærer, som har reduceret stemmeret i forhold til aktiebesiddelsen.

Vi har samtidig et ejerloft på 10%. Et ejerloft, som vi fik etableret for vel 20-25 år siden, sammen med Jyske Bank, i direktør Poul Norups tid, - efter meget lange og vanskelige forhandlinger med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Børsmyndighederne.

Efterfølgende har en række pengeinstitutter adopteret modellen.

Ser en lang række pengeinstitutter med stemmeretsbegrænsninger, som eksempelvis Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord, Ringkjøbing Landbobank, Nørresundby Bank, Djurslands Bank m. fl., som efter min vurdering har klaret sig ganske pænt gennem finanskrisen. Så koblingen mellem stemmeretsbegrænsning og dårligdom finder jeg er forhastet og forfejlet.

En fornuftig, langtidsholdbar og værdiskabende drift i de enkelte institutter drejer sig efter min bedste vurdering alene om, hvilken etik og de grundlæggende værdier, som er styrende for ledelsen i de enkelte institutter - og ikke spørgsmål og stemmeretsbegrænsning. eller om man har et repræsentantskab m.m.

CSR-politik

Offentliggørelse af CSR-politikken er et af de seneste påfund, som pengeinstitutter nu lovmæssigt er pålagt at gøre rede for. Jeg erkender åbent, at det er med en ram sarkasme, når jeg siger, at jeg synes at spore en trend, nemlig at omfanget af beskrivelsen af det enkelte instituts CSR-politik er omvendt proportional med resultatet.

Grundlæggende er jeg bekymret, når man finder det nødvendigt, at man skal til at beskrive, at man opfører sig fornuftig og anvender ressourcerne rationelt og i enhver henseende optimalt - at man overholder landets love, og finder behov for at udstille og rapportere om det store og forkromede samfundsansvar, som den enkelte virksomhed har påtaget sig.

Jeg synes det bør være en selvfølge.